torsdag den 31. maj 2012

børnedistortion i de gamles by








Vi har været til børnedistortion i dag i de gamles by. Der var musik, balloner, glade børn og økologiske franske hotdogs. I sidste uge fik jeg tilsendt et fint tørklæde i smukke farver som tak for hjælpen. Det er de uventede gaver der tæller, og når sommeren holder pause som i dag er det helt på sin plads med tørklæde.

mandag den 28. maj 2012

strandpicnic x 2










Vi har faktisk været på stranden hele pinsen.
I går var vi på Amager Strand med et hold venner og i dag på Svanemølle strand bare os fire. Sidstnævnte strand var lidt af et fluepapir, men strandstykket blev jo også noget mindre pga. krisen.
Der er ikke noget bedre end, at pakke ladcyklen med pigerne, køletasken med frisksmurte sandwich og andet godt og så bare ende et sted hvor der kan bades og leges. Det blev også til en lille stund med bart og meget blegt maveskind.
Pigerne har fået nye sommerhatte. Emmas er i lilla minikøkkentern fra Søstjernen og Claras er fra Bonpoint. De passer perfekt til deres små hoveder. Begge fundet brugt hos Greibe & Kumari på Østerbro.
Måske den opmærksomme læser kender manden på det sidste billede eller hans tatoveringer? Der er gået lidt sølvræv over ham, men den er god nok;)
I morgen starter en ny uge og jeg får travlt nu. Udsætter læsningen hele tiden og det gavner mig vidst ikke i sidste ende, men mon ikke jeg når det hele?

lørdag den 26. maj 2012

green kitchen stories



Må lige dele denne herlighed med Jer. Det er lækre sager, lækre billeder og så er det vegetarisk. Herhjemme forsøger jeg at lave et aftensmåltid om ugen vegetarisk. Det er ikke altid det lykkedes, men den her side har virkelig givet mig lysten til meget andet end kød. Så gør det jo heller ikke noget, at de forstår konceptet for virkelig lækre billeder.

fredag den 25. maj 2012

Chokoladekage



Her er opskriften på lynkagen fra i går.

175 g mel
250 g sukker
45 g kakao
1 tsk bagepulver
1 tsk vanille
150 g smør
2 æg
1/2 dl mælk
1/2 dl appelsinjuice

Fyld alle ingredienserne i en skål og rør med håndmixer i 2-3 minutter.
Fordel dejen i et smurt fad (ca. 25 cm i diameter).
Drys evt. med hakkede nødder eller mandler, som jeg har gjort.
Tilsæt gerne 100 g grofthakket god, mørk chokolade.
Sættes i en kold ovn og bages i 35 minutter. Sluk og bag videre ved eftervarme i 10 minutter.

Smager også fantastisk med god vanilleis og friske jordbær.

torsdag den 24. maj 2012

piger og chokolade?

Eller skulle vi måske hellere kalde det mig og chokolade?
Vi skal have gæster i weekenden og jeg "kom til" at kigge inde på pinterest, da jeg gerne vil lave en über lækker chokoladekage. Det ene lækre billede efter det andet...ud og kigge i køkkenskufferne...næ der var bare mandler, figner, æbler og vindruer...det er bare ikke helt chokolade, vel?
Så pludselig fandt jeg en opskrift frem og vupti nu står der en chokoladekage i min ovn. Tal lige om ikke eksisterende rygrad her. Men ihh hvor her dufter.
Jeg har en rigtig smart opskrift, hvor alle ingredienser bare skal i skålen og så røre med håndmixeren. I ovnen i 35 minutter og lige om snart er der kage til mig!

Fik jeg nævnt, at jeg er alene hjemme i aften?

Så nu er det ind på sofaen sammen med Grey's.

onsdag den 23. maj 2012

en sommerdag







Dagen startede rigtig godt, hvis man spørger Emma. Børnehaven blev nemlig hentet af en sightseeing-bus! Da min undervisning var slut og der stod læsning på programmet, så kaldte Baresso på mig. Trængte til en stund med de hvide stænger ude i solen, en ice-blend og en spændende bog om medicinske sygdomme.
Vi har tilbragt eftermiddagen helt oppe på 5. sal, hvor udsigten er helt fantastisk. Den stod på leg, badebassin, hygge og pizza-spiseri i sengen! foran tv'et. Sidstnævnte minder vidst om et teenageliv. Det der sommervejr må gerne blive for evigt hvis man spørger mig...

tirsdag den 22. maj 2012

adidas fra SOHO





Ville ønske det var mig som lige havde været på en smuttur til NY over weekenden. Men det var søsteren min. Og hun var så sød, at tage et par fantastiske kondi'er med hjem til mig!
Forelskede mig i dem første gang jeg så dem og i NY koster de bare sølle $80!

lørdag den 19. maj 2012

tilfældigheder







Emma og jeg var på velfortjent pigetur i går. Efter en hel uge med syg Clara var det godt med lidt uforstyrret hygge - bare mor og stor datter.
Vi var i Empire Bio og se Gummi T, så da vi var på tårnlegepladsen i dag skulle Emma lige prøve hvad Ivan blev udsat for. Hun var nu ret sej til at 'hænge til tørre' som hun kalder det.
Det er rigtig skønt, at følge med i foråret i Fælledparken. Elsker farverne og duften.
Man skulle næsten tro, at Emma har fået nye sko - men vi har bare vasket dem i maskinen på 40 grader - nu er de så gode som nye. Vi fik torsk med bacon og bulgur med asparges til aftensmad - pigerne var vilde med fisken i forklædning;) Opskriften kan du finde under opskrifter foroven.
Nu står den på hækling af endnu et macbook sleeve og et par afsnit af grey's.

torsdag den 17. maj 2012

morgenmad i smug




Vi får morgenmad i smug i dag.
Den står på skånekost herhjemme, da lille C har mavevirus på 6. dagen. Skånekosten er tynd havregrød, bananer, hvidt brød, mariekiks, saftevand og revolyt. Det gør bare intet godt for raske maver - men til gengæld bliver man godt oppustet;)
Lige nu sover hun, så derfor har vi lavet morgenbord i smug. Jeg har ristet rugbrød på panden med lidt muscovadosukker som drys til skyr oprørt med korn fra en vanillestang og så masser af friske blåbær (tror jeg har en ting for vanille i disse dage??).

Vi var til lægen i går og nu skal der ske en bedring i dag ellers skal vi indlægges, så hun kan få væske iv. Så vi krydser fingre for, at hun får det bedre.


onsdag den 16. maj 2012

opbevaring





Vi bruger ret mange opbevaringskrukker og bøtter herhjemme. Mine piger kan fx rigtig godt lide yoghurt med frugt i - og det den slags klar parat fra supermarkedet. Men med min baggrund som klinisk diætist, så er det ikke noget som lander i vores indkøbskurv. Det er derimod rigtig nemt at lave selv uden alt det sukker. I går til eftermiddagshyggen blendede jeg en bakke blåbær og blandede det i en liter økologisk yoghurt naturel sammen med kornene fra en vaniliestang. 
At Emma og jeg så havde gemt små bøtter fra købeyoghurt fra hendes fødselsdagsmorgenmad til at så karse i, kunne de jo fint benyttes til den hjemmelavede yoghurt, for så var det stadig lidt specielt ifølge Emma.
 Opbevaringsglas fra weck har jeg faktisk bare samlet ved, at købe madvarer hos fx Summerbird, Aamanns og Canteen. 
En anden slags opbevaring i glas er fra frigoverre og det startede med, at jeg købte én der lige passede til den økologiske smør, som vi altid har i køleskabet. Siden har jeg købt flere i forskellige størrelser. Til pålæg, ost og resterne til madpakkerne. De kan købes her og der plejer, at være lynhurtig levering.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...