lørdag den 30. marts 2013

is

I sidste uge lavede jeg vores egne Astronaut is og de var så populære, at to små piger har hevet i døren til fryseren siden vi kom hjem i går;) Så vi lavede en ny portion i morges og nu var de endelig klar. Man skal bare have en form til, at lave ispinde i.
Jeg har lavet dem med danskvand med citrus blandet med lidt hyldeblomstsaft og så lige så mange vingummibamser man lyster.
Netop hjemvendt fra sommerhus ferie står den altså på bjærge af vasketøj - det forklarer den smukke baggrund;)

påskedage

Vi stornyder påskefridagene. Selvom det har været koldt udenfor, så har det også været rigtig smukt med alle de dejlige solskinstimer og pigerne har nydt bare at kunne gå ud og lege. Der er blevet sovet på mors mave, gået ture på stranden og nydt synet af de smukke farver på himlen, når solen går ned.

lørdag den 23. marts 2013

11 år

Da jeg kom hjem stod den smukkeste buket på bordet til mig! Altså så dejligt med lidt forkælelse!
Vi havde planlagt hjemmelavet pizza og pludselig blev middagen til en sammenskudsmiddag med min søster og hendes familie, som havde bestilt tapaspose hos cofoco! Det var totalt lækkert altsammen og passede virkelig godt sammen med mine pizza'er!

fredag den 22. marts 2013

Give away vindere

Så fik jeg endelig trukket 3 vindere af min aller første give away! 

Sofie med bloggen her har vundet de fine øreringe. Tillykke!

Trine med bloggen her har vundet kæden med de to romber. Tillykke!

Maria med bloggen her har vundet kæden med trekanterne. Tillykke!

Send mig en mail på mille1000fryd@hotmail.com med Jeres adresse, så får jeg sendt de fine sager afsted til Jer. Endnu engang tillykke til Jer alle tre.

1000 tak til alle der deltog i min give away!

torsdag den 21. marts 2013

lidt af hvert

I virkeligheden har vi god tid, men så snegler vi os afsted og ender med at have travlt. Kender I det?
Jeg har taget hul på min BA og det tegner godt. Litteratursøgningsprocessen er dog ret kedsommelig i længden, men nødvendigt.
I virkeligheden er der mega rodet på stort set alle 130 kvadratmeter, men jeg har snydt og fundet de steder hvor øjet fanger det smukke uden rod.
Har været meget heldig for svigerforældrene har foræret mig en røremaskine og jeg kan godt afsløre, at den laver rigtig gode kanelsnurrer ;)

onsdag den 20. marts 2013

husk min give away

Min give away slutter på fredag, så skynd dig og vær med lige her om lækre sager fra Kvadrat...

tirsdag den 19. marts 2013

billeder



Jeg har længe gerne villet lave en ny billedevæg i min stue. Det er faktisk ikke bare lige noget man gør, jeg synes det krævede lidt planlægning. Men da de først kom op gik det stærkt og jeg nyder bare at kigge på det hver dag. Det meste der er i rammerne har jeg selv lavet og så er der et print af Sarah Hvass og hagedornhagen - begge fra Bolig Magasinet.
Der mangler et enkelt tryk fra en meget dygtig pige, men jeg må lige vente lidt før det kan komme op på min væg.

søndag den 17. marts 2013



I slutningen af november købte jeg en masse garn, fordi jeg er så heldig, at mine pigers farmor har en veninde som elsker at strikke! De lækreste cardigans har været færdige længe, men af geografiske og logistiske årsager har vi først lige fået dem.
Opskriften på den karryfarvede sømand har jeg fundet inde hos den altid dygtige Kathrine og den er strikket i Karisma garn fra Drops.
Den grå har jeg fundet på Familie Journalen og valgt, at kanterne skulle være ensfarvede. Den er strikket i Lima garn også fra Drops.

Jeg er endda så heldig, at hun gerne vil strikke meget mere og tænk også til mig, så nu er jeg gået helt amok på pinterest. Så hvis du sidder derude med en rigtig god ide til strikkeprojekter, så læg gerne en kommentar med et link. Der findes ikke noget hun ikke kan strikke;)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...