Vi har fået en rigtig lækker kasse med forskellige varianter af pølser fra Kokkens Favorit, chilisaucer fra Chu Chum og olier fra Gunnarshögs Gård.
Vi har haft nogle fantastiske pølsefester med gode venner, men de er hver gang endt med, at blive indendørs takket være det danske vejr. Men pølserne smager stadig lige så godt og vi er ret begejstret for det lille strejf af chili som dyppelse. Vi har stadig Chilipølserne til gode, men ellers var vi alle fire ret begejstrede for medisteren med kantereller og ramsløg, de røde knæk pølser i vaskeægte hotdogs og de små brunchpølser. Jeg har aldrig serveret røde pølser, men dem her kunne jeg godt finde på, at købe igen. Man kan finde dem hos SuperBest.
Olierne er ekstra fin koldpresset rapsolie tilsat basilikum eller ramsløg. Nu er jeg virkelig glad for både hvidløg og ramsløg, så de bruges flittigt i tilberedningen af diverse salater og tilbehør.