mandag den 29. oktober 2012

en time mere, tak

Tid er nok det vi har aller mindst af herhjemme for tiden med klinik, læseplaner, eksamen og alt det der hverdag. Jeg fornemmer dog heldigvis, at det gør sig gældende for alle de andre børnefamilier vi kender. Derfor var det ekstra lækkert med en hel time ekstra til dagen i går og når pigerne sov til klokken 8.45, så er det ok at sætte uret en time tilbage.

Engang i mellem får jeg lyst til at tage et sted hen jeg ikke normalt lige kommer forbi og vi havde lovet E, at se Klokkeblomst i biografen. Inden filmen startede gik vi en tur hen over broen der bare oser af kærlighed med alle hængelåsene og op langs Islands Brygge. Vejret var så dejligt - mest i solen dog. Jeg fik lov til, at tage billeder af E uden hun fjoller og rækker tunge, hvilket hun ellers ynder at pryde mange af billederne med for tiden;)

torsdag den 25. oktober 2012

vinter klar

ver de terre flyverdragt - angulus støvle - ver de terre anorak
angulus støvle - søstjernen anorak - angulus støvle

fub hue - joha uld/silke undertrøje - cos halstørklæde - joha uld/silke body - huttelihut hue
cos cashmere hue - fub vanter - mads nørgaard cardigan - huttelihut elefanthue - fub cardigan
Siden temperaturen er faldet en hel del og de små sommerjakker for længst er lagt væk har jeg kigget mig omkring i adskillige netshops efter vinterens overtøj. Nu er det 4. vinter hvor der skal decideret overtøj i huset og efterhånden har jeg fundet mine favoritter.
I min søgen faldt jeg over et fint tilbud på det rigtig lækre undertøj og bodyer fra Joha i uld og silke.

onsdag den 24. oktober 2012

det fortjener





at blive vist frem. Min søster har hæklet dette meget smukke tørklæde og opskriften kan du finde her.

mandag den 22. oktober 2012

de små ting




Indimellem trænger man bare til at blive forkælet lidt. Det er for mig oftest de små ting i hverdagen, som gør forskellen. I dag fik jeg lidt tidligere fri, så jeg kan nå at forberede mig til i morgen, hvor jeg har en praktisk eksamen. Her er ro lidt endnu inden de små damer kommer hjem.

I sidste uge fik jeg en dejlig pakke med posten fra princip! fuld af lækkerier. Den smørbare choko er virkelig god på et stykke knækbrød med en god kop kaffe til og så lige et par stearinlys - det er de små ting.

De lækre produkter fra princip! har jeg fået tilbudt og takket ja til. Jeg har fået en del tilbud efterhånden, men dette er det første jeg har takket ja til, da jeg ønsker, at min blog skal fortsætte i dens ånd. Jeg kender til princip! i forevejen og vægter madvarer af ordentlig kvalitet meget højt i min hverdag, hvilket også kommer til udtryk på min blog. Derfor er meningerne om princip!'s produkter udelukkende mine egne.


onsdag den 17. oktober 2012

hverdagsglimt









I dag kom jeg hjem til en pakke med lækre sager fra princip! Dem ser jeg frem til, at nyde sammen med min familie i weekenden. Jeg har hængt madplanen op midt i køkkenet sammen med de små indkøbssedler på de få ting vi gerne vil have helt friske.
Der samler sig små bunker rundt omkring. Blade jeg ikke får læst, stof og garn købt til projekter, som jeg ikke rigtig kan finde tid til. Men jeg er lige straks i mål med et hæklenålsetui efter Jeanettes opskrift og det skal blive en fin julegave.

Mit sidste indlæg fik flere søde læsere til at sende mig kærlige mails og sms'er. Jeg vil sige Jer af hjertet tak - det har varmet rigtig meget. Vi er okay, men én af vores nærmeste blev pludselig alvorligt syg og det føltes som om tæppet blev trukket væk under mig.

søndag den 14. oktober 2012

stilhed og oldemorstrik



Jeg har ikke mange ord. Efter sidste lørdags oplevelse med brand og brandbiler troede vi lige, at det ikke kunne blive mere dramatisk.
Men det kunne det og på et splitsekund har alting forandret sig. Livet er så skrøbeligt. Lev det, kram det, kys det!

Den fine strik har pigernes oldemor strikket og er forsinket fødselsdagsgave til lille C. Det er min farmor som er så dygtig og vi elsker at modtage alle de fine sager hun har lavet. Uldgarnet er fra Møn, noget ganske blødt af slagsen og opskriften er fra Drops. Tak kære farmor.


lørdag den 6. oktober 2012

styr på sanserne


Vi kom overordentlig hurtigt ud af sengen i morges (nok nærmere i nat) takket være min fine næse. Alene hjemme med pigerne, lugten af røg, op og i tøjet, ned på gaden med et barn på hver arm, ind til verdens bedste moster med pigerne og ned igen, konstatere røg fra stueetagen og ringe 112.

Så kom der tre brandbiler og politiet.

Heldigvis er der ikke sket det helt store, men det kan jeg takke min aldeles fine lugtesans og at gamle lejligheder er så utætte. Her luftes grundigt ud i alle rum og i stueetagen er de ved at undersøge skaderne.

Hos moster var alle fire børn i vinduet med store øjne på blink og brandbiler.

Så tror jeg lige vi tager en rolig weekend fra nu af...

tirsdag den 2. oktober 2012

planlægning

Jeg får ofte kommentarer med på vejen omkring dét med at lave madplaner. Hvordan det fungerer i praksis med indkøb osv.
Det har taget lidt tid for os at finde den bedste måde at gøre det på. I starten handlede jeg stort ind én gang om ugen på nemlig.com og så supplerede vi med frugt/grønt/mejeri/brød 1-2 gange om ugen yderligere.
Men selvom jeg laver madplaner er vi stadig lidt impulsive engang i mellem, så hvis venner eller familie lige inviterer over til aftensmad går madplanen hurtigt lidt i vasken og især grøntsager har svært ved at holde sig.
Derfor laver jeg stadig en 7 dages madplan og skriver 7 små indkøbssedler til hver dag. Vi har Netto lige rundt om hjørnet, så det er nemt at tage dagens seddel med om morgenen og så skiftes vi til at handle eller hente pigerne. Jeg handler oftest ind til to dage af gangen. På den måde får jeg friske råvarer og undgår, at en masse ligger og bliver dårligt.

En anden ting jeg tit bliver spurgt om, er om det ikke tager rigtig lang tid at lave madplaner? Hvis man laver en mappe som jeg, er det nemt at gå tilbage og genbruge. Jeg synes, at det er endnu værre at stå i Netto kl. 16 sammen med alle de andre og ikke ane hvad jeg skal finde på til aftensmad.

Hvordan planlægger I aftensmaden hjemme hos dig?

mandag den 1. oktober 2012

ud i det blå









Det er meget sjældent at vi har en weekend uden masser af planer og aftaler. Efter en lørdag med nattøj og afslapning trængte vi alle fire til at komme ud af lejligheden og opleve noget andet.
Vi kørte nord på og endte i byen hvor jeg er vokset op. Da Emma er ret betaget af alt der har med prinsesser at gøre (og tilmed ser Jul på Slottet jævnligt) tog vi på Frederiksborg Slot. Det er et meget smukt slot og man kan næsten fornemme historien, når man går rundt.
Efter ca. 37 værelser blev det for meget for Emma, som forøvrigt også mener, at de har alt for mange grimme stole på det slot;) Pludselig stod der en rigtig prinsesse og prins foran os! Emma sagde ikke et kvæk og hun var tydeligt imponeret. Prinsessen fortalte en lille historie og viste Emma et maleri med den samme prinsessekjole. Det var klart dagens højdepunkt.

Nå ja og så fandt vi også Kongen af Bøhmen;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...