Lige om snart tager vi hul på et nyt år. 2011.
Aldrig er år gået så stærkt som efter jeg har fået mine piger! Synes lige jeg sad på en cafe en solskinsmandag i slutningen af april 2008 med min flotte højgravide mave og kun 4 dage til termin. Hun kom dagen efter termin kl 07:10 med fuld fart på. Blot 6 timer og så blev vi forældre for aller første gang. Vi græd af lykke, kyssede hinanden og vores lille datter. Nu er hun 2,5 år og dejligt fræk;) Hun beriger os med så megen glæde og energi.
Men jeg synes også lige det var mandag den 13. september og jeg var på legepladsen med min store datter og min gravide mave - med datter nr. 2 indeni. 5 dage over termin og ingen tegn på, at inden længe blev vi forældre for 2. gang. Kl. 05:50 den 14. september kom vores smukke og babybløde lillesøster til verden med raketfart - blot 3,5 time og kun 15 minutter på fødegangen så hun dagens lys! Nu er hun en lille glad pige på 3,5 måned, som smiler til verden hele tiden - hvis altså ikke at hun sover den lille snorketrynr;)
Livet suser derudaf med 200 km i timen, men vi husker, at nyde hvert sekund!
Det bliver spændende hvad 2011 byder på. I hvert fald en bøtnehavestart! Uh børnehave min lille pige??? Det bliver spændende.
Rigtig godt og lykkebringende nytår til alle Jer her i blogland!
- Posted using BlogPress from my iPhone