mandag den 25. juni 2012
Frihed
Det er den vildeste følelse! Min eksamen er overstået og det kunne ikke være gået bedre, så jeg er glad, stolt og meget træt! Jeg var først oppe i eftermiddags, så der var mange timer der lige skulle gå før nerverne kunne afvikles og afløses af en sitrende glæde og jubel over de 8 ugers sommerferie jeg har foran mig. Min søde søster var klar bagefter med blomster, bobler og nybagte pandekager!
Nu vil jeg nyde min frihed og den dårlige samvittighed pakkes langt væk sammen med bøger, kompendier og de mange siders noter.
søndag den 24. juni 2012
Sommerhus og blå detaljer
lørdag den 23. juni 2012
shhh jeg er stille
Der læses og læses, så jeg forhåbentlig bliver klar til eksamen i næste uge! Det er dog rart med afveksling af omgivelser, så lejlighed er skiftet ud med sommerhus. Og solen skinner.
Tilbage til bøgerne...
Tilbage til bøgerne...
søndag den 10. juni 2012
...
En søndag formiddag alene med pigerne med morgenhår og nattøj.
Brødet var noget tørt, så et par klik på min mac og jeg fandt AC's opskrift på french toast og toppet med masser af blåbær og et skvæt ahornsirup var det bare rigtig mums.
Det fine ur hænger hos min veninde i deres nye hus, som bare er så flot!
Imens jeg har tegnet har pigerne lavet noahs ark med duplo. Nyder når de leger godt sammen og kan høre deres små stemmer og grin sammen.
torsdag den 7. juni 2012
Soft Gallery lagersalg
I dag kl. 12-18 på Lipkesgade 28, 2100 København Ø.
Da jeg lige har været så heldig, at vinde et medlemsskab til Børn i Byen kunne jeg ikke lade være, at kigge forbi inden der kom alt for mange. Der var masser af gode sager i alle størrelser.
ekstra fridage
Emma fik en voldsom allergisk reaktion i weekenden pga. en masse myggestik fra skovbørnehaven. Mandag morgen var hendes knæ så hævede, at hun dårligt kunne gå. Vi har været hjemme sammen og fandt min akvarel maling frem. Det fik vi timer til at gå med.
I går var hun i bedring og trængte til at bevæge sig, så efter en tur på legepladsen cyklede vi ind til Rundetårn og begge piger løb både op og ned. Elsker bare at pakke ladcyklen og suse ud i det blå.
Abonner på:
Opslag (Atom)