Strikke...

...det kan jeg ikke. Men så er det godt, at jeg kender nogen der kan. Den her har Susanne strikket og hun er svigermors veninde. Det er kun lidt over 3 uger siden, at jeg købte garnet. Lidt over 2 uger siden, at Susanne fik det og i går var den færdig. Og ja Susanne går også på arbejde. Det er en utrolig hurtig strikkedame.
Cardiganen er til Emma. Den er strikket i str. 4, så hun rigtig kan lune sig i den hele vinteren. Opskriften fandt jeg her.
Man skulle nok tage sig sammen og lære det der strik - man kan jo lave noget rigtig fine ting...

Søndage

og ja søndage er og bliver bare søndage. Jeg kan både godt lide dem og ikke lide dem?? Meget mærkeligt og beslut dig så lige...
Her har vi skiftende arbejdstider og barsel, så søndage er ikke altid = fri (for manden - og ej heller for mig, hvis jeg er alene en hel weekend med to børn på 2 og 0 år).
Denne weekend er friweekend. Vi har ingen planer haft what so ever. Altså som i med andre mennesker. Det kan jeg slet ikke huske hvornår. Det har nu været alletiders bare at nyde 4-somheden.
Når jeg ikke kan lide søndage er det fordi, at jeg får tænkt for meget over alt det jeg IKKE nåede:( og så glemmer jeg at tænke på ALT det jeg nåede. Det er nu alligevel ikke så lidt med tanke på de to små tidsrøvere, som jeg nu for alt i verden helst spendere min tid på.
Men jeg vil også så gerne være produktiv og pleje mine kreative evner, da jeg mærker hvor godt det yder på min overskudskonto, når jeg har haft en stund med hæklenålen, symaskinen, papir/saks osv... (for lige at nævne symaskinen som er venligst udlånt og derfor ikke lige står og prikker mig på skulderen).

I denne uge købte jeg det lækreste baby alpaca...fordi jeg skulle i gang med at strikke små veste til yngstepigen. Men altså det der strikkeri det er altså for meget for mig. Jeg bliver sur, når det ikke vil som jeg vil. Så fik jeg en dejlig lille hæklebog: Babyhæklet af dejlig veninde i fødselsdagsgave. Her så jeg den fine cardigan og tænkte, at så skulle baby alpacaen bruges på den. Så den har jeg kastet mig over i går og so far er vi stadig "bare" ved fastmasker 126 den ene vej og så tilbage igen;) Gru og gys når vi nærmer os ærmer, halsudskæringer og hvad ved jeg!!! Derfor skal jeg da på hækleskole hos Frøkenen & Baronen i nær fremtid (og det er vidst ret så heldigt, da jeg som den optimist jeg nu er hækler i str. 6-9 mdr). Ihh hvor jeg glæder mig.

 Kanten bliver lækker lilla og selve cardiganen bliver grå...(mon jeg når at få den færdig?)

 Nu har jeg ikke hæklet ret længe og er vild med projekter, som bliver færdige inden jeg falder i søvn om aftenen. Så derfor har jeg forsøgt mig med Karens hæklede armbånd, som bliver ret så fine.

 Bade-bassen Clara. Hold fast hun får da vidst rigeligt med ernæring;)

Og så bliver man altså træt af det der søndag, så træt at man falder omkuld på moars mave i formiddags og er der noget skønnere end en sovende baby så brystet?