torsdag den 16. december 2010

Juleferie

Yes jeg har bare glædet mig til i dag! Mens mange nok glæder sig mere til om en uge og en dag. Nu er det juleferie - eller rettere manden min har barsel de næste 3 uger og min store pige holder julefri fra vuggestuen! Det er virkelig tiltrængt med den stil vi har kørt i december!
I morgen tager jeg pigerne med ind til indre by og viser min datter alle julevinduerne, juletræet på Rådhuspladsen og besøger julemanden i magasin! Hun glæder sig og mindstemusen må tage sig en ordentlig skraver imens, men hun er en lille sovetryne og elsker at putte mens vi triller i det kolde vejr!
Manden er nemlig taget til julefrokost...igen! Og jeg har tænkt mig at være hende den der søde kærestekone, som lader ham sove lidt længe i morgen! Altså vi har jo soveprinsesser som først vækker os ved 8-halv 9 tiden, så vi er jo privilligeret. Men der må være plads til at give den gas, mens moar her klarer de to små trunter! Men det kan altså godt give anledning til grå hår og bidemærker i armen, når jeg skal ud af døren alene med de to! Ikke når først vi er afsted, men hele klargøringsprocessen!!!! der er seriøst meget grooming i en baby og en 2-årig...og en mor som bare gerne lige vil have lidt mascara på! For ikke at nævne den dag for snart 4 uger siden, hvor jeg kom afsted uden bh på - ja pludselig i toget tænker jeg der er noget som ikke føles helt rigtigt??? Og så slog det mig! Jeg havde ikke fået bh på - de to tøser havde hundset så meget med deres mor og så handler det bare om at komme på gaden! Men en hel dag væk hjemmefra med ammebryster uden bh OG uden amneindlæg er altså ikke særlig sjov, selvom jeg godt kan smile af det nu;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...