Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

onsdag den 15. maj 2013

h v i d c h o k o o g l a k r i d s k o n f e k t k a g e

I går aftes lagde jeg det her billede på instagram og jeg lover, at den smager ualmindeligt helt fantastisk!

10-20 personer (alt efter om kagen serveres som dessert eller som petit fours)

150 g smør + lidt til formen
150 g hvid chokolade
150 g lyst rørsukker
3 æg
2 spsk lakridspulver
100 g mandelmel (du kan male det selv i en kaffekværn eller kværne det i en blender)

Pynt
1 spsk flormelis
1 spsk lakridspulver

Tænd ovnen på 175 grader. Læg bagepapir i bunden af en springform og smør formen grundigt.

Smelt smør og chokolade forsigtigt i en gryde ved svag varme. Tag gryden fra varmen og lad blandingen køle lidt af.

Pisk rørsukker, æg og lakridspulver luftigt med en elpisker. Tilsæt den afkølede chokoladeblanding og pisk videre ganske kort. Vend mandelmelet i dejen og fordel den i springformen.

Bag kagen i ovnen i 40-45 minutter.

Kagen virker ubagt, men det er meningen. Når den har stået ca. 1 døgn i køleskabet, er den fast og konfektagtig og smager fantastisk. Den kan dog sagtens serveres samme dag - sæt den da i køleskab så længe, du har mulighed for. Bland ingredisenerne til pynten inden servering og drys blandingen over kagen igennem en sigte.

torsdag den 4. april 2013

bageriet

Der var gang i der lille bageri i påskeferien. Emma og jeg bagte medaljer sammen - eller det var mest Emma der bagte. Hun rullede med kagerullen, udstak de små kiks, piskede cremen og flødeskummen, rørte glasuren og pyntede så fint! Med stor koncentration!
Vi havde fået et lille påskekit fra Dr. Oetker med deres nye bagestabile kagecreme, glasurer og krymmel.

mandag den 11. februar 2013

trekanter


Den søde Anne har et par gange vist fine tekstil tryk og i dag pakkede jeg tasken med tryk-venligt tøj og cyklede hjem til Anne (og lille A;))

Jeg er totalt inspireret af Bobo Choses med hensyn til de lyserøde med gule trekanter på, da de lavede en body med gule firkanter på i AW12 kollektionen. Jeg har ikke længere nogle små piger der går med body, så jeg fandt en Poppy Rose t-shirt i skabet og en langærmet fra H&M, samt nogle leggings jeg tænker min lille C bliver ret sej med til forår og sommer. Jeg er i hvert fald ikke færdig med at trykke - det ender med jeg må have fat i mit eget lille udvalg af trykfarver.

Nå ja og så fik vi også spist lidt af kagen fra vores sammenskudsgilde i går. Der er nu mange fordele ved at bo tæt på hinanden:)

fredag den 25. maj 2012

Chokoladekage



Her er opskriften på lynkagen fra i går.

175 g mel
250 g sukker
45 g kakao
1 tsk bagepulver
1 tsk vanille
150 g smør
2 æg
1/2 dl mælk
1/2 dl appelsinjuice

Fyld alle ingredienserne i en skål og rør med håndmixer i 2-3 minutter.
Fordel dejen i et smurt fad (ca. 25 cm i diameter).
Drys evt. med hakkede nødder eller mandler, som jeg har gjort.
Tilsæt gerne 100 g grofthakket god, mørk chokolade.
Sættes i en kold ovn og bages i 35 minutter. Sluk og bag videre ved eftervarme i 10 minutter.

Smager også fantastisk med god vanilleis og friske jordbær.

lørdag den 25. juni 2011

Lille bager


Emma elsker at bage sammen med mig - og jeg elsker at bage sammen med Emma. Hun er så omhyggelig og vi får snakket om alt muligt mellem himmel og jord mens vi bager. I dag har vi bagt chokoladecupcakes og de blev faktisk pyntet ret lækkert med vaniliefrosting og små blomster, men de var bare så lækre, at de blev spist alle sammen inden jeg fik taget et billede. Sådan går det når man får huset fuld af gæster.
Hun har også huslige interesser og vasker hellere end gerne op.
Ps. I kan måske se hvor Emma har fyldt formene;)

søndag den 19. juni 2011

Blogtræffet










Jamen altså...
Det har bare været den bedste eftermiddag i selskab med de sødeste og dejligste blogdamer!
Jeg er helt rundtosset indvendigt over alle de indtryk fra timer der bare fløj afsted.
Til alle Jer der havde gaver med til os - af hjertet tusind tak - det havde I altså ikke behøvet. Men I skal vide, at jeg er meget overvældet over alle de lækre hjemmelavede sager og det hele bliver vist frem på bloggen, så snart jeg får en ledig stund;)
Nu får jeg mig lige en håndmad og så er det vidst sengetid. Pyha det har været en begivenhedsrig dag i dag, da vi også lige havde et slut-med-sut-besøg-suttetræet i formiddags. Emma, min lille sveske, besluttede nemlig i morges, at i dag skulle det være og så tegnede hun farvelbrev til sutterne og skrev selv sit navn på.
Jeg vil glæde mig til, at kigge forbi de forskellige blogs i de kommende dage på alle de lækre billeder og alle dem, som jeg ikke kendte i forevejen.
Nat nat...

tirsdag den 31. maj 2011

Kokostoppe

Jeg har bagt kokostoppe. Eller kokostoppe er måske så meget sagt, for selvom jeg efterhånden har forsøgt en del forskellige opskrifter bliver de ikke så toppede, som jeg huskede dem fra min barndom.
Men flade kokostoppe smager jo også godt - især med mørk chokolade på bunden og en god film på dvd'en. Hav en dejlig aften...

Ps. Hvis du lige ligger inde med en rigtig god opskrift på kokostoppe, som rent faktisk bliver til toppe, vil jeg meget gerne have fingrene i den...:)

torsdag den 26. maj 2011

Gulerødder...


...når de er bedst = Gulerodscupcake med cream cheese frosting! MUMS MUMS MUMS!
Emma var med som co-bager og undrede sig virkelig, om jeg nu havde mistet forstanden, siden jeg kom revet gulerod i KAGER??? Hun spurgte meget forsigtigt, om vi ikke bare skulle komme chokolade i;)
Det hjalp da hun fik lov, at komme en lækker lilla sukkerblomst på - selvfølgelig fra Julia;) og hun spiste sin kage med stor velbehag - gulerod eller ej.
Vi har nydt en torsdagsfridag alle 4 med et skønt vennepar og deres lille dreng. Vi havde store planer om en mindre hagesmæk produktion, som i 12 styk. Vi nåede 2;) styk og så har lige lavet en mere her til aften. Til gengæld har vi råhygget os, snakket, leget med vores børn og bare været - sammen. I dag er jo vores "søndag", når manden har skiftende arbejdstider.
Venneparret havde ingredienser med til pizzabagning og et væld af forskellige mini pizzaer kom ind på spisebordet i en lind strøm. Desværre var jeg så optaget af, at smage al den lækre mad, at jeg glemte kameraet;) men lækkert dét var det.

onsdag den 25. maj 2011

Nydelse




Det siger vidst sig selv hvorfor Emma siger lige før sengetid, at hun også gerne vil holde fri igen næste dag.
Vi forstår jo at få det bedste ud af det bedste;)
Chokolademuffinen...den er spist for længe siden, men lækker dét var den...

tirsdag den 17. maj 2011

Lady & Vagabonden, Prima Donna og Frosting

Pasta a la Lady & Vagabonden med revet Prima Donna.
Vi er alene hjemme - mig og mine piger. Så aftensmaden må gerne være lidt nem - sådan en ret, som bare kan stå og hygge sig lidt på lavt blus og ikke kræver min fulde opmærksomhed. Og når de så begge to bare smasker løs af den gode mad er det jo ekstra dejligt.
I går lovede jeg Emma, at vi skulle bage cupcakes i dag efter børnehave. Det passede intet mindre end perfekt, fordi den kære Anne havde lavet frosting til sine studerende og havde lækkert nok lavet for meget frosting! Så Emma og jeg kunne lige hente to bøtter frosting i eftermiddags - en med vanilie frosting og den anden med cream cheese frosting. Emma har leget cupcake-pynte-pige lige her efter aftensmaden og det er hyggeligt, at se hendes små fingre arbejde. Der skulle selvfølgelig være en kage med et Emma bogstav (E) og en med mor bogstav (M).

fredag den 18. marts 2011

Washi washi



















Jeg er den vildeste sucker for tadadada klisterbånd??? Ja, klisterbånd til den nette sum af 25,- pr. rulle!!!
Ja ja et gaveindkøb i normann udløste fråsshopperi i 50 kroners klassen OG lidt powernetshopping på moodshop.dk, hvor de bare kalder det masking tape og et styks masking rulle med et væld af farver er på vej til mig!
Jeg lider vidst lidt af en samlemani - især når det kommer til at samle farver og få hele spektret regnbuen byder på.

Tænk bare hvor meget fint jeg skal kreere af alle de farver. Kort, breve (som jo så nok skal postes før den 1. april;)), gaver osv osv...

Hov ja og så er der en lille hæklet lyserød lækker flødeskumskage, så skal have en lille flødeskumskant på aka stangmasker...



Dejlig fredag aften og fantastisk weekend!!!

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 5. september 2010

Pigeværelse og kreativitet

Det er rigtig hyggeligt, at indrette værelse til en 2-årig. Jeg har opdaget, at der er fugletema derinde, da jeg har lavet uro med fugle, billeder med ugler, fuglehus og så er der en wallsticker som et stort træ med fugle... Lidt sjovt det først springer i øjnene nu og ikke har været bevidst.
Jeg elsker at se børneværelser herinde i blogland - det er så hyggeligt at se hvordan andre indretter sig og giver deres børn en sjov verden.

Jeg har syet en "kage" til hendes lege-køkken. Det var lidt en sen aften indskydelse, så den er ikke så flot som den kunne. Men hun leger meget med den og synes det er sjovt, at der er velcro i mellem de to lag i lagkagen, så de kan sidde sammen og deles igen.

Har planer om at køkkenet skal udvides med nogle hylder på væggen - jeg kan bare slet ikke finde nogle fine nogle. Har endda kigget på adskillige lopper de sidste mange måneder. Har nogle bogkasser stående i str. 30x30 cm som jeg tror vil egne sig, men de er i råt træ og jeg har ikke lyst til at male mens jeg er gravid og får helt sikkert ikke tid de første par måneder, når jeg har født.

Tallerkenrækken til bøger har lige fået et lettere udtryk - den var tidligere fuld af bøger og det virkede faktisk ret voldsomt. Synes det ser mere let og luftigt ud nu - selvom det var godt at have et sted til alt det litteratur den unge dame efterhånden har fået anskaffet sig;)

Jeg vil vise lidt flere billeder senere, når værelset er tættere på færdigt - for færdigt bliver det nok aldrig;)

Hvordan ser Jeres børneværelser ud?

mandag den 30. august 2010

Barsel - tid til alt det dejlige

Tænk sig ... at være på barsel ... hvilken dejlig mulighed for at nå alt det man ikke ellers lige når...

En times afslapning i sofaen med bog, hjemmebagt banankage og solskin på min kind - nyder stilheden og lillesøsters moslen i min mave.

Endnu mere skønt at tage i Remisen med min datter - indendørs legeplads på Østerbro og se hende tumle, kravle, hoppe og grine ikke mindst.


Min 2-årige datter er blevet helt vild med at lege frisør - og hun er heldigvis rigtig god, og meget forsigtig. Hun siger, at jeg har en hel masse "Bodeler-boks" i håret - aka modelervoks, som skal reddes ud.

Hav en dejlig mandag derude og nyd solen skinner...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...