Uhada det kan være dyrt at være på barsel;)
Men okay jeg er kommet hjem med en masse gode og nyttige sager - som altid;)
Cremefarvet body fra Joha i den lækreste blanding af uld og silke...Jeg er totalt forelsket i den og det findes også i undertøj til små piger (hvorfor de ikke har lavet det i mor-størrelse er mig en gåde???). Behøver jeg sige, at jeg har bestilt undertøjet til min store pige?
Har altid været kæmpe fan af Milibes langærmede t-shirts - både disse med det fine hulmønster, men også deres striber. De holder bare til det hele!
Jeg er også gået i gang med projekt pakkekalender til min Emma på 2 år. Jeg har aldrig lavet sådan én til hende før, så i år skal det være. Men hun er nu aldrig blevet snydt af den grund. Sidste år fik hun hele to pakkekalendre - det er altså 48 pakker, men når både farmor og moster kommer med 24 hver, ja så siger vi bare 1000 tak.
Jeg ved ikke om farmor har lavet én igen i år, men jeg tror det - hun har lavet én hver jul Emma har oplevet.
Egentlig synes jeg det er fjollet, at jeg laver pakkekalender til hende, men jeg har jo tiden og synes det er så hyggeligt.
Indtil videre har jeg købt to små Margretheskåle i gul og grøn - altså de er helt mini miniature - I kender dem sikkert godt. De er til hendes lille køkken.
Jeg har også købt karklud, viskestykke og hæklede grydelapper hos Karen Klarbæk - det blir så yndigt i det lille køkken. Hvis jeg ikke havde pakket det ind allerede ville jeg vise Jer det.
Emma har en lille veninde som har en masse legetøj fra Maileg - kaniner og det er hun ret vild med, så nogle af gaverne bliver der fra.