Derfor er de nye opbevaringskasser i træ fra Sebra virkelig et hit til sortering af dukkesager, duploklodser, biler og dimser. Den store reol fra ikea havde vi egentlig skrottet under vores flytning, men en god veninde var hurtig til at spotte, at målene på den passede perfekt på væggen bag døren. Alletiders løsning til alt det legetøj to børn får samlet sammen på få år og dejligt, at vi slipper for at kunne se det udefra gangen. Endnu mere smart er højden, så vi små pilfingre ikke kan få fat i perler, nips og mindre dimser. Den er forøvrigt boret fast i væggen, hvis de skulle begynde at kravle på den.
Viser opslag med etiketten børneværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børneværelse. Vis alle opslag
søndag den 18. november 2012
glimt fra de små damers værelse
Derfor er de nye opbevaringskasser i træ fra Sebra virkelig et hit til sortering af dukkesager, duploklodser, biler og dimser. Den store reol fra ikea havde vi egentlig skrottet under vores flytning, men en god veninde var hurtig til at spotte, at målene på den passede perfekt på væggen bag døren. Alletiders løsning til alt det legetøj to børn får samlet sammen på få år og dejligt, at vi slipper for at kunne se det udefra gangen. Endnu mere smart er højden, så vi små pilfingre ikke kan få fat i perler, nips og mindre dimser. Den er forøvrigt boret fast i væggen, hvis de skulle begynde at kravle på den.
Etiketter:
børn,
børneværelse,
indretning,
isak,
juno,
piger,
pigeværelse,
sebra,
tapet
fredag den 17. august 2012
masking tape
Jeg gik og drømte om, at zoo plakaten kom i en sort ramme og måske en anden plakat ved siden af. Men så synes jeg alligevel ikke om, at der skulle hænge store og tunge rammer med glas lige over C's seng. Derfor hænger flamingoerne med masking tape og så har jeg lavet en ramme af masking tape og hængt en masse fine kort op.
Dét der tape der er nu ret smart og jeg kan godt lide, at det nemt kan tages ned eller laves på en anden måde.
søndag den 5. september 2010
Pigeværelse og kreativitet
Det er rigtig hyggeligt, at indrette værelse til en 2-årig. Jeg har opdaget, at der er fugletema derinde, da jeg har lavet uro med fugle, billeder med ugler, fuglehus og så er der en wallsticker som et stort træ med fugle... Lidt sjovt det først springer i øjnene nu og ikke har været bevidst. Jeg elsker at se børneværelser herinde i blogland - det er så hyggeligt at se hvordan andre indretter sig og giver deres børn en sjov verden.
Jeg har syet en "kage" til hendes lege-køkken. Det var lidt en sen aften indskydelse, så den er ikke så flot som den kunne. Men hun leger meget med den og synes det er sjovt, at der er velcro i mellem de to lag i lagkagen, så de kan sidde sammen og deles igen.
Har planer om at køkkenet skal udvides med nogle hylder på væggen - jeg kan bare slet ikke finde nogle fine nogle. Har endda kigget på adskillige lopper de sidste mange måneder. Har nogle bogkasser stående i str. 30x30 cm som jeg tror vil egne sig, men de er i råt træ og jeg har ikke lyst til at male mens jeg er gravid og får helt sikkert ikke tid de første par måneder, når jeg har født.
Tallerkenrækken til bøger har lige fået et lettere udtryk - den var tidligere fuld af bøger og det virkede faktisk ret voldsomt. Synes det ser mere let og luftigt ud nu - selvom det var godt at have et sted til alt det litteratur den unge dame efterhånden har fået anskaffet sig;)
Jeg vil vise lidt flere billeder senere, når værelset er tættere på færdigt - for færdigt bliver det nok aldrig;)
Hvordan ser Jeres børneværelser ud?
Etiketter:
børn,
børneværelse,
fugle,
inspiration,
kage,
loppemarked
Abonner på:
Opslag (Atom)