Viser opslag med etiketten bage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bage. Vis alle opslag

mandag den 19. december 2011

hjerter og stjerner










Når frokosten serveres i hjerte og stjerne former, så bliver der spist op? Så lidt skal der til. Og moderen indrømmer gerne, at det er lidt hyggeligt at lave, men hvad med resten? Altså resten af rugbrødsmaden? Ja, den må moderen jo så spise;)

Den anden dag vandt jeg en rigtig lækker give away inde hos Marie. Fem nøgler rigtig lækre økologisk baby bomuld. Dem er jeg rigtig glad for og måske jeg allerede har et lille projekt i tankerne...

Emma og jeg har lavet prisme-engle i formiddags og bagt pebernødder i eftermiddags. Hun forstår virkelig ikke hvorfor vi hele tiden siger det er jul, når hun ikke får nogen julegaver. Det der venten er altså noget abstrakt noget, når man bare er 3 år gammel.

I går aftes vandt jeg faktisk endnu en give away, men den må jeg lige vise senere...

lørdag den 25. juni 2011

Lille bager


Emma elsker at bage sammen med mig - og jeg elsker at bage sammen med Emma. Hun er så omhyggelig og vi får snakket om alt muligt mellem himmel og jord mens vi bager. I dag har vi bagt chokoladecupcakes og de blev faktisk pyntet ret lækkert med vaniliefrosting og små blomster, men de var bare så lækre, at de blev spist alle sammen inden jeg fik taget et billede. Sådan går det når man får huset fuld af gæster.
Hun har også huslige interesser og vasker hellere end gerne op.
Ps. I kan måske se hvor Emma har fyldt formene;)

mandag den 6. juni 2011

En sprød snack

Jeg har bagt (igen);)
Hjemmebagt knækbrød er bare så godt på den rigtig sprøde måde. Jeg laver dem altid med lidt forskelligt topping - i dag kom der blå birkes på nogen af dem, Prima Donna på nogle andre og et drys sesam på de sidste.

lørdag den 21. maj 2011

Hveder vol. 2



Bedre sent end aldrig;) Her er hvederne. Flere dages arbejde endte sådan. De var udemærkede, men jeg tror måske, at jeg havde skruet forventningerne helt i vejret og regnede med gudeagtige hveder.
Bedsteveninden, som var med til noget af bageriet fik sin halvdel med hjem og mine 12 blev fortæret af uventede aftengæster og sød veninde med datter, som også skulle smage de gode hveder.

torsdag den 19. maj 2011

Hvedeknopper vol. 1

De har været flere dage undervejs de her hvedeknopper.
I mandags fandt jeg opskriften her hos Claus Meyer.
I tirsdags handlede jeg ind til dem.
I går lavede jeg fordejen, som har stået på køl i 24 timer.
I dag har jeg været tidligt oppe og æltet dejen. Så har den hævet. Så har jeg æltet igen og trillet en masse boller - 24 styk helt præcist = 24 hvedeknopper=)
Nu står de rigtig alle 24 og hygger sig ved 50 grader i ovnen og det endda med et lækkert vandbad under, som de også skal bages sammen med - det gør dem ekstra bløde, saftige og luftige.
I aften skal vi nyde dem med smør på.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...