søndag den 18. november 2012

glimt fra de små damers værelse

Først vil jeg lige starte med at sige, at det er uhyre sjældent de små damers værelse ser sådan ud. Normalen er at reolen er tømt og alt ligger på gulvet, som bliver højere og højere i takt med at vi rydder en sti til deres senge. I hverdagen føles det som skruen uden ende, men det er nu rart med et opryddet værelse, hvor pigerne kan finde deres legesager.

Derfor er de nye opbevaringskasser i træ fra Sebra virkelig et hit til sortering af dukkesager, duploklodser, biler og dimser. Den store reol fra ikea havde vi egentlig skrottet under vores flytning, men en god veninde var hurtig til at spotte, at målene på den passede perfekt på væggen bag døren. Alletiders løsning til alt det legetøj to børn får samlet sammen på få år og dejligt, at vi slipper for at kunne se det udefra gangen. Endnu mere smart er højden, så vi små pilfingre ikke kan få fat i perler, nips og mindre dimser. Den er forøvrigt boret fast i væggen, hvis de skulle begynde at kravle på den.

lørdag den 17. november 2012

julens ønsker '12

Sofa fra sofakompagniet // smørboks fra gry fager // string reol fra string furniture //
kubus fra bylassen // print fra seventy tree
spejrefleks kamera eos m fra canon // musselmalet fra royal copenhagen // iPad3 fra apple
print af Martin Krusche hos mimi's circus // cykelhjelm fra bell // støvlet fra angulus


æsker fra hay // lysestage fra ferm living // print fra silke bonde
tæppe fra ferm living // pude fra luckyboysunday // sidebord fra normann copenhagen
lysestage/adventskrans fra ferm living // røremaskine fra kitchen aid // sengetøj fra hay
sengetæppe fra hay // kaleido bakker fra hay

Jeg ønsker mig virkelig mange ting og store ting. Livet på SU er efter 6 år lidt anstrengende. Heldigvis er det snart jul og lige bagefter jul har jeg fødselsdag! Nå ja og til sommer bliver jeg færdiguddannet og forhåbentlig får jeg et job. 
Jeg ønsker mig også masser af småting, plus alt det jeg slet ikke ved at jeg ønsker mig og overraskelser!

fredag den 16. november 2012

dagene og lyset

Dagene går alt for stærkt og lyset - eller mangel på samme - er svært at fange. For efterhånden flere måneder siden købte jeg selvhærdende ler i Husflid og jeg er vildt begejstret over hvor nemt det er at arbejde med. Har masser af julegavetanker i både ler, stof og garn. Men inden det kan begynde for alvor har vi et væld af fødselsdage i familien.
Jeg fik den smukkeste amaryllis af en veninde og den voksede sig så høj, at jeg har været nødt til at klippe begge blomster af og sætte dem i vand. Det er utroligt hvor længe de kan blomstre mens de blot står i vand. Vasen med guld striber er en Lyngby vase, som jeg har arvet fra min mormor.
Bordet har Emma dækket så fint - måske den opmærksomme læser kan se hvor faderen i huset skal sidde? Det er utroligt så bevidst hun er om farver.

mandag den 12. november 2012

se lige

Prøv lige at se de smukke opbevaringskasser jeg har vundet inde hos Tine på detbedstejegved. Kasserne er fra Sebra og er lavet af træ med akryl låg i forskellige lyserøde nuancer. De er allerede indviet og hvis der er noget man mangler med to små piger i huset er det lige netop opbevaring til alle deres legesager, da det hele nemt ender med at være lidt af en rodebutik. Derudover så gør det jo heller ikke noget, at kasserne er flotte og tager sig godt ud på den store reol.

søndag den 11. november 2012

...

Vi har holdt en velfortjent ferie. Det har været så dejligt og dét at være sammen har været i fokus. Der har været tid til lidt hækling, lidt sjov, lidt shopping, lidt tosomhed, lidt efterårssol, lidt hjerter, lidt kager, lidt glimmer, lidt fest og lidt cykeltur.
Nå ja og så har E lært at cykle på to hjul - helt uden støttehjul og kosteskaft, som hun så stolt fortæller alle der har ører;)
I morgen banker hverdagen på igen ved halv syv tiden...

søndag den 4. november 2012

søndag

Lige nu nyder jeg en søndags ro ud over det sædvanlige. Pigerne er ude til en legeaftale og manden handler ind. De sidste par uger har været hektiske og det toppede i fredags med en vel bestået eksamen, så nu er der kun 3 tilbage før jeg færdig.
Hæklede for længe siden en grydelap efter Jeanettes opskrift, den har endnu ikke fået en makker, men med en hel uges ferie foran os må der være tid igen til, at lave rare ting.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...