I slutningen af november købte jeg en masse garn, fordi jeg er så heldig, at mine pigers farmor har en veninde som elsker at strikke! De lækreste cardigans har været færdige længe, men af geografiske og logistiske årsager har vi først lige fået dem.
Opskriften på den karryfarvede sømand har jeg fundet inde hos den altid dygtige Kathrine og den er strikket i Karisma garn fra Drops.
Den grå har jeg fundet på Familie Journalen og valgt, at kanterne skulle være ensfarvede. Den er strikket i Lima garn også fra Drops.
Jeg er endda så heldig, at hun gerne vil strikke meget mere og tænk også til mig, så nu er jeg gået helt amok på pinterest. Så hvis du sidder derude med en rigtig god ide til strikkeprojekter, så læg gerne en kommentar med et link. Der findes ikke noget hun ikke kan strikke;)




