Dagen startede med en af de bedste varme kakao'er på pixie med to af de søde. Nemlig
hende her og
hende her. Tænk for bare 7 måneder siden kendte jeg dem kun via deres blogs, nu kender jeg dem sådan rigtigt og jeg håber, at der bliver tid til meget mere hygge i det nye år.
Der gøres klar til en nytårsaften, hvor vi skal være hjemme alene med pigerne. Vi troede jo egentlig at alt skulle være pakket i flyttekasser og flyttet i dag, men vi har valgt at blive hjemme hjemme selvom vi ikke er flyttet - endnu;)
Julen og alle dets fester har været så skønne, men vi trænger til en hyggelig aften (med sovende piger;)). Så når pigerne sover sætter vi kalveculotten i ovnen, åbner en Brunello og lader opvask være opvask - for i aften skal vi kærestehygge med hinanden, lækker mad og måske jeg skal tæve ham den dejlige i bezzerwizzer?
Selvom vi bare skal være her kan man da godt trække i pailletkjolen, ikk? Vi har fundet både voksen og børnechampagneglas frem, så vi er snart klart til dronningens nytårstale og en skål.
Godt nytår til Jer allesammen...