Viser opslag med etiketten madplan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madplan. Vis alle opslag

fredag den 15. februar 2013

chicken satay

For et par uger siden var E og jeg ude og spise, hvor vi fik chicken satay, hvilket den unge dame var meget begejstret for. Så i dag lavede vi vores egen version og det er rigtig hyggeligt, at lave mad sammen med pigerne. Flere har allerede spurgt efter opskriften, så den kommer her.

Kyllingeinderfilet
2 fed hvidløg
2 tsk karry
2 tsk stødt koriander
2 tsk spidskommen
2 tsk brun farin
1 spsk fishsauce
2 spsk olie
1 tsk sambal oelek (kan evt. udelades, når små størrelser spiser med)

Bland ingredienserne sammen og mariner kyllingen i et par timer, gerne natten over.
Kom stykkerne på spyd og steg dem på en grillpande.

Nudler
1 fed hvidløg
2 spsk olie
2 spsk sur/sød chilisauce
2 spsk vand
Lidt frisk revet ingefær
Evt. lidt sambal oelek

Kog nudlerne og bland ingredienserne og bland det sammen.

1 dl crunchy peanutbutter
1 dl kokosmælk
Lidt rød karry pasta
Lidt sukker
Saften fra en limefrugt
1 spsk fishsauce

Bland ingredienserne sammen og server det hele sammen med satayspyd, nudler og grøntsagsstave.

Nyd det!

søndag den 30. september 2012

madplaner tilbage igen

Efter flere opfordringer er jeg tilbage med madplaner. De har stået stille længe, da eksamen og sommerferie kom i vejen;) Jeg skal forsøge, at komme med opskrifter løbende og forhåbentlig også billeder.
Søndag morgen er der ro og pigerne leger godt sammen, når de er morgenfriske og glade. Så kan jeg nemt få lavet madplanen og her har i uge 40. Håber der er noget der frister - jeg glæder mig i hvert fald til flere af retterne;)

torsdag den 8. marts 2012

Aftensmad



Pasta Puttanesca. Det smager altså meget bedre end det lyder og så er det super nemt at lave.
Find opskriften lige her.



søndag den 4. marts 2012

weekend



Skønt med blomster i koral farve fra skønt besøg




Pink gave til mig - altid spændende hvad der skal i
Weekender er oftest fuldt bookede med planer herhjemme, mens denne weekend stod helt tom for aftaler. Det fik vi hurtigt rettet op på og hvor er det bare skønt med lidt mere spontanitet. Weekenden har budt på masser af besøg, legeaftaler, udpakning af de aller sidste flyttekasser, planlægning af næste uge, hindbærsnitte-bagning og madplan.
Jeg synes det er rigtig festligt med hindbærsnitter. Det er 2. gang jeg prøver dem og de er blevet lige gode hver gang. Emma pyntede dem sammen med hendes veninde - det er noget piger kan li';)
Når man får ny lejlighed får man også brug for et par nye ting og jeg kunne slet ikke stå for de fine huse Karen laver. De er bare så fine og jeg nyder at have dem stående i min vindueskarm.
To huslejer og SU svinger ikke rigtig sammen - slet ikke med alle de drømme jeg har for forårets shopping;) Derfor er det klart, at madplaner må der til. Vi har benyttet os af madplaner i perioder med travlhed og vi ser en klar fordel - både økonomisk, men også fordi det giver langt mere frihed i hverdagen og en langt bedre udnyttelse af råvarerne. Vores madplan bærer selvfølgelig lidt præg af, at vi har to små børn som spiser med og at det ikke tager for meget fokus i eftermiddagshyggen.
I dag lavede vi aftensmaden til frokost, da vi allerede havde gang i ovnen til brødbagning. Det er nu ikke så dårligt med hjemmelavet pizza som søndagsfrokost.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...