Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag

søndag den 4. marts 2012

weekend



Skønt med blomster i koral farve fra skønt besøg




Pink gave til mig - altid spændende hvad der skal i
Weekender er oftest fuldt bookede med planer herhjemme, mens denne weekend stod helt tom for aftaler. Det fik vi hurtigt rettet op på og hvor er det bare skønt med lidt mere spontanitet. Weekenden har budt på masser af besøg, legeaftaler, udpakning af de aller sidste flyttekasser, planlægning af næste uge, hindbærsnitte-bagning og madplan.
Jeg synes det er rigtig festligt med hindbærsnitter. Det er 2. gang jeg prøver dem og de er blevet lige gode hver gang. Emma pyntede dem sammen med hendes veninde - det er noget piger kan li';)
Når man får ny lejlighed får man også brug for et par nye ting og jeg kunne slet ikke stå for de fine huse Karen laver. De er bare så fine og jeg nyder at have dem stående i min vindueskarm.
To huslejer og SU svinger ikke rigtig sammen - slet ikke med alle de drømme jeg har for forårets shopping;) Derfor er det klart, at madplaner må der til. Vi har benyttet os af madplaner i perioder med travlhed og vi ser en klar fordel - både økonomisk, men også fordi det giver langt mere frihed i hverdagen og en langt bedre udnyttelse af råvarerne. Vores madplan bærer selvfølgelig lidt præg af, at vi har to små børn som spiser med og at det ikke tager for meget fokus i eftermiddagshyggen.
I dag lavede vi aftensmaden til frokost, da vi allerede havde gang i ovnen til brødbagning. Det er nu ikke så dårligt med hjemmelavet pizza som søndagsfrokost.

mandag den 23. maj 2011

Rugbrød vol. 2



Den der lille grumsede, mistænkelige masse aka surdej, som jeg viste i sidste uge, er blevet til det lækreste, saftigste rugbrød. Jeg har efterhånden bagt rugbrød i 7 år og det altid med surdej. Mange opskrifter er blevet afprøvet, men min yndlings og som jeg altid vender tilbage til er denne:

Hjemmebagt surdejsrugbrød
Til 2 rugbrød

300 g surdej:
3 dl kærnemælk
4 dl groft rugmel (200 g)
½ tsk groft salt

Dag 1:
300 g surdej
9 dl lunkent vand
2 spsk groft salt
200 g hvedemel
375 g groft rugmel
375 g knækkede rugkerner

Dag 2:
1 hvidtøl
1 spsk honning
400 g knækkede rugkerner
200 g hørfrø
200 g solsikkefrø

Rør kærnemælk sammen med rugmel og salt. Lad det stå tildækket med alufolie i tre dage ved stuetemperatur.

Opløs surdejen i vand sammen med saltet. TIlsæt hvedemel, rugmel og rugkerner, og rør det godt sammen. Dæk dejen til med et viskestukke, og stil den til hævning natten over ved stuetemperatur.

Kom hvidtøl i dejen, så den trænger igennem. Tilsæt honning, rugkerner, hørfrø og solsikkefrø. Rør godt i dejen, dæk den med et viskestykke, og stil den til hævning ved stuetemperatur i mindst 5 timer.

Husk at tage en klat dej fra - ca. 300 g - til næste bagning. Opbevar den i en beholder med låg på køl i op til 3 uger.

Fordel dejen i to forme (kan stærkt anbefale Eva Trios rugbrødsforme med silikonebælægning - aldrig noget rugbrød, som sidder fast). Glat overfladen med lidt vand. Lad brødene hæve i yderligere 3 timer.
Bag dem ved 200 grader varmluft i 1 time og 15 minutter.

Tag brødene ud af formene og lad dem dampe af før de vikles i fugtige viskestykker.

Enjoy og velbekomme...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...