Vi har nydt en skøn jul med familien og i aften står den på nytårsfest blandt venner og en masse børn. Jeg står for desserten og har kastet mig ud i en ny kage - spændt på at smage den og satser på, at få knipset et par billeder af den til bloggen. Den indeholder 300 g hvid chokolade fra Summerbird, fuldfed creme fraiche, en hel bøtte mascarpone og en masse andet lækkert.
Lige nu er der tid til sofahygge, strikketøj og afslapning inden det går løs i aften.
Hav en fantastisk aften og pas på Jer selv.
Godt nytår!
Kh.
/Mille
Viser opslag med etiketten 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2013. Vis alle opslag
tirsdag den 31. december 2013
mandag den 23. december 2013
konfekt
Jeg har lavet lidt forskelligt konfekt i år. Det er nemt, at blive inspireret rundt omkring til en masse lækkerier. Jeg springer dog gerne over hvor gærdet er lavest, da jul ikke er lig med ferie her hos os. Jeg fandt nogle fine metalforme i Tiger med hjerter på og tænkte de kunne gøre sig godt til årets konfekt. Vi skal have konfekt med til julefrokoster i både min og min mands familie, så der skal laves en del, så alle kan smage.
Det er indtil videre blev til snebolde a la Carlas Café. Marcipan og nougat med hvid chokolade og trillet i kokos. Kugler hvor marcipanen er æltet med et stærk espresso shot og så faldt jeg over marcipan med chokolade og pebermynte, som jeg har drysset med fintmalet pebermynte bolche, så det nærmest er støv, men det knaser stadig. Jeg har syltet skallen af appelsiner og dyppet dem i mørk chokolade. De er virkelig blevet gode.
Nå ja og så var der dem med lakrids ;) Men de nåede ikke engang ned i konfekt dåsen, da vi fik uventede gæster midt i konfektmageriet var det på sin plads med nogle smagsprøver ;)
tirsdag den 1. januar 2013
et nyt år
Sådan et år går stærkt. Hvor kliché agtigt det end lyder, så flyver tiden bare afsted i en fart jeg ikke kan følge med på. Nu er det 2013 - det skal gerne være året, hvor jeg (endelig) bliver færdig med min uddannelse. Januar byder på eksamen efterfulgt af en bachelor der skal skrives. Det er spændende hvad jeg ender med at lave.
Nytåret blev fejret med manér og vi hyggede os så meget med den lækre mad fra meyers køkken, at jeg slet ikke nåede at få den foreviget med kameraet.
Dagen i dag har vi brugt på...ingenting. En tur ud i regnen forbi legepladsen, hjem i varmen igen, under dynerne med varm kakao, film og lidt popcorn.
Nå ja og manden stod i kø hos mcD efter den helt rigtige 1. januar menu.
I morgen banker hverdagen på igen og forude venter opgaveskrivning, refleksion og eksamen...uff!
Håber I alle er kommet godt ind i det nye år.
- Mille -

Abonner på:
Opslag (Atom)