mandag den 25. november 2013

julefrokost 2013


I weekenden havde jeg min søster og hendes familie på besøg til årets første julefrokost. Vi nød blandt andet lækre og meget smagfyldte pølser, en virkelig god leverpostej og sylte fra Kokkens Favorit. Derudover fik vi to forskellige slags sild fra Kåseberga Fisk og selvom jeg normalt ikke er så vild med sild, så smagte de her faktisk rigtig godt.

Vores fire børn var meget begejstrede for den lune leverpostej med champignoner og bacon til. Min søster og jeg er naboer. Det gør det virkelig nemt at ses en hel masse - også på en mere afslappet måde, da vi ses mange gange om ugen. Vi har jævnaldrende børn og det er dejligt, når de også er i fuld sving med leg og spilopper.

mandag den 30. september 2013

efterår



Vi har nydt en dejlig weekend med smukt solskin over København. Der er så mange skønne og smukke steder, som vi alt for sjældent kommer forbi. Vi er ved at finde vores egen rytme i hverdagen og sætter virkelig pris på tiden sammen som familie.

Sidste uge var også ugen hvor jeg blev fastansat i mit job. Det har virkelig lettet en byrde fra mine skuldre, da tanken om jobansøgning, jobsamtale og nyt job virkede lidt uoverskueligt.

tirsdag den 24. september 2013

Savannah

I sidste uge var jeg inviteret til et virkelig fint blog arrangement der handlede om coop's produkter, Savannah. Savannah er produkter fra Afrika af høj kvalitet og sortimentet breder sig lige fra chokolade fra Kenya, økologiske vaniljestænger fra Uganda til koldpresset avokadoolie af kenyanske højlandsavokadoer. Vi fik lidt viden om coop's engagement i Afrika og herefter blev vi kastet i køkkenet med en masse lækre råvarer. Vi skulle lave noget med chokolade, noget bagt og en mousse. Det hele blev til sidst præsenteret og siden smagt. Lidt af et sukkerchok, men virkelig et lækkert et af slagsen. Med hjem fik jeg en papirspose med Savannah produkter til nydelse. Selv roserne på billeder er et produkt fra Savannah - de kommer fra Kenya.
Det var et super fint arrangement og det var spændende, at få lækre råvarer stillet til rådighed og lave lige hvad man havde lyst til.

mandag den 16. september 2013

3 år


Min aller mindste er blevet 3 år. Weekenden har budt på masser af fødselsdagsfejring.

lørdag den 7. september 2013

tur / retur


Bloggen har været helt stille hen over sommeren. Jeg blev færdig med min uddannelse og startede på mit første job i juli. De første uger var nemme, manden havde ferie med børnene - selvom det godt nok var svært, at være den eneste der skulle afsted hjemmefra. Mine fridage blev fuldt udnyttet med sommerhus, legepladsture, snobrødsbagning og tusindevis af andre dejlige ting. Nu er vi blevet sådan en familie, hvor mor og far har fuldtidsjob og hverdagen har ramt mig med et ordentlig gok. Vi skal lige finde vores rytme i det der hverdag.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...