Viser opslag med etiketten påskeæg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påskeæg. Vis alle opslag

mandag den 25. april 2011

Påsken 2011














Påsken tilbringes i sommerhuset. Vi har bare slappet af og hygget. Lavet påskeæg og hoppet en hel masse, for det er bare sjov og ballade, når man snart bliver 3 år. Det er altså bare skønt sådan at komme lidt væk fra det hele. Man kommer i et helt andet tempo og så noget som sengetider, vasketøj og nullermænd glemmer vi let. Det skal mærkes at vi har ferie.
I dag har vi holdt den helt store påskefrokost med familien. Det er vildt at tænke på, at mine piger er 5. generation der kommer ud i stranden, hvor sommerhuset ligger.
Emma og Clara har været på æggejagt sammen med sin fætter og kusine, da påskehønen havde lagt 4 kæmpe store æg i haven. Selvom Clara kun lige har rundet 7 mdr er hun en opmærksom lille pige, så det var helt rigtigt, at påskehønen også havde lagt et æg til hende - det er da vigtigt, at hun ikke føler sig snydt - og hun var meget glad for at rasle med det fine papæg (chokoladerne ender det nok med at moderen eller storesøsteren spiser en fredag foran Disney Sjov;)). Der findes fine billeder af æggejagten, men dem tog jeg med min fars spejlrefleks! Sådan et er jeg ikke så heldig at eje...endnu;)

Rigtig dejlig påske.

fredag den 8. april 2011

Indendørs sysler














Når det nu skal storme så meget, så er det godt med indendørs sysler og uventede gæster. Hyggeligt når kær veninde med baby bare tænker: gad vide om de er hjemme? Og det var vi jo - lige midt i frugtmos produktionen...men kaffemaskinen er altid tændt;)
Godt jeg købte en giga æske påskeæg, så man lige kunne byde på kaffe og påskeæg! Dejligt med selskab og hygge, tid til at sy lidt på patchwork projektet, som jeg tænker skal blive til et tørklæde??? Som i om laaaang tid;)

- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...