Viser opslag med etiketten hækleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækleri. Vis alle opslag

onsdag den 7. marts 2012

Vil du med til hæklehygge den 25. marts?

Vi har nu fornøjelsen af at invitere jer allesammen derude med til en hyggelig eftermiddag i andre hækleglades selskab.




Stedet er Restaurant G, Gyldenløvesgade 19, 5 minutters gang fra Rådhuspladsen i København.
Tidspunktet er den 25/3 2012 kl 15.
Tilmelding er ved at sende en mail til Asli på aslisorup@gmail.com
Prisen er 50 kr, som betales efter tilmeldingen til Asli. Tilmeldingen og betalingen er bindende, da det er restauranten, som sørger for kaffe og kage.

Så kom glad og vær med til at hækle offentligt med os. Vi glæder os til at se jer

Hilsen
Asli, Cecilie, Cæcilie, Anne, Anne, Lea, Jeanette og Mille


PS. Ja, man må også godt strikke.

lørdag den 29. oktober 2011

hæklet hue



Jeg har de sidste par aftener hæklet på en ud-af-hovedet-opskrift hue til Clara, hvor ørerne kan blive varmet godt her i kulden.
Håber på at den passer husmodellen godt og at hun vil stå model, når hun vågner;) Måske jeg lægger en lille opskrift ud.

mandag den 1. august 2011

Smukke farver

Sådan kan det også se ud, når man har hæftet ender...og ihh hvor har jeg hæftet ender...gab det er altså kedeligt...men smukt!

onsdag den 9. marts 2011

Styr på sagerne



  #1 Jeg bestilte nogle trådkurve fra House Doctor hos nordhjem og faldt over akrylæsken med låg. Længe har jeg manglet den rette opbevaring af mine smykker og hårsager. Æsken er fra Makiko og kostede den nette sum af 149,- sat ned fra 449,50! Så jeg slog til og elsker bare at jeg nu kan overskue hvad jeg har af pyntesager.

At jeg så kun har lagt det i som jeg bruger øger jo nok også overskueligheden.
Ovenpå herligheden kan nyeste investering anes....et styks Chanel brille til den nyudsprungne brilleabe!

#2 En dejlig veninde kom forbi forleden med de skønneste lilla krokos, som nu er sprunget fint ud. Elsker forårets små bebudere.

#3 Hæklegarnet og hækletøjet er lige ved at eksplodere ud af kassen. Jeg går lige og summer over den rette opbevaring, da jeg gerne vil have det fremme og farverne er jo smadder flotte, så man må også gerne kunne se det. Nogen gode ideer???

Opbevaring opbevaring opbevaring...det er nok lidt af et kodeord hjemme hos os, hvor kvadratmeter totalen ikke ligefrem synes overvældende.

søndag den 27. februar 2011

Granny Stripes







Det går lige så stille fremad - især når man totalt veninde sladrer til kl 01.30 i nat:) Men så er man også lidt søvnig nu!

Siden jeg startede på mit tæppe har jeg imspireret hele 3! veninder til Granny stripes og tæpper! Tror alle fortrylles af de smukke farver og spillet i striberne. Mit tæppe skal være et sengetæppe i min datters Junoseng. Jeg vil lave et til dem begge. Måske det andet skal være i zigzag mønster? Det synes jeg også er ret flot!

Senere i dag tror jeg den står på loppemarked i Remisen med min datter! Vi deler begge en forkærlighed for at rode i gammelt skrammel og fine fund:) Og det er efterhånden alt for længe siden vi har været afsted...

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 2. februar 2011

Udsalgsgarn og hæklerier



Safran bomuldsgarner i smukke farver (forårets inspiration).











Smukke - bløde Baby Alpaca med 30% Mulberry Silk:) (me like og så skal der strikkes to veste til mindstepigen...fik jeg nævnt, at jeg ikke kan strikke?? There's a first for everything...)





Aftenens hækleri. Et armbånd hæklet efter Karen K's DIY. Nu mangler der bare en lille knap!












I sidste uge startede jeg på et tæppe i Granny stripes! Bredden måler 70 cm og længden skal gerne ende med ca 120-130 cm. Tror det vil være fint som sengetæppe i min datters Junoseng.
Indtil videre har jeg hæklet i 17 forskellige farver fra Diamond Cotton 100% mercerised. Men de to lækre koral farver fra Safran skal også være med selvom de ikke er helt blanke.

Min baby Clara sov lige 4 timers middagslur i streg i dag, mens jeg hyggede med højgravid veninde og vi strikkede og hæklede og ævlede! Så blir det ikke bedre;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 8. december 2010

På langs...

Det meste foregår på langs. 3 ud af 4 er nedlagte i vores lille familie. Brystbetændelse, falsk strubehoste og mavevirus! Én til hver og puha det er lidt hårdt...og så er det ligesom blevet december, jul og nissetid... Jeg havde gode intentioner om at være det hele i forekøbet, så julegaverne skulle købes tidligt i år, men det er kun blevet til én lillebitte julegave:( Men vi når det nok og meget kan måske bestilles via nettet. Men vi har da nået at få bagt lidt pebernødder og lavet et par juledekorationer! Jeg har bare alletiders lille hjælper i min 2-årige lille pige. Hun vil så gerne være med og det er bare så hyggeligt. Jeg nyder, at hun har lyst til kreativitet og sjov - både mht. bagning og kreasysler. Hun er en ørn til perleplader, halskædeproduktion osv. Det er bare mor og datter tid, når vi krea, bager og hygger!

I dag har jeg dog lidt energi og rastløsheden er kommet over mig. Derfor er jeg startet på et lille hækleprojekt. Det bliver et babytæppe i bomuld til barnevognen ca. 60x100 cm. Vi har nemlig allerede et fint hæklet babytæppe i uld.

Jeg er også blevet færdig med et længerevarende projekt. Nemlig mine Marilyn Monroe goes Hama. Det har taget en rum tid, når man ikke har en skabelon. Men det har faktisk taget endnu længere tid, at finde en ramme til dem. Lige indtil jeg en dag tilfældigt faldt over LP-rammer i Tiger -tak til Tiger! Så er det bare at finde et passende stykke væg til dem...bum bum det er svært.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...