Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

tirsdag den 31. maj 2011

Gaveleg


Jeg er ret glad for gaver og jeg er ret glad for overraskelser. Så det var rigtig heldigt, at jeg var hurtig inde hos Pernille!
I dag modtog jeg den fineste lyseblå pakke med posten. Inden i gemte der sig fine sager. Sukkerblomster og sukkerhjerter. Øreringe. Stof med blomster og stof med ugler. Fint papir. Til og fra kort. Og en lille hama ugle.
1000 tak Pernille det var vel nok en herlig overraskelse=)

Gavelegen vil gerne fortsætte, jeg skal nu sende en gave retur til Pernille og måske der er andre, som er ligeså gave-glade som jeg er? Hvis du vil være med i gavelegen skal du blot være én af de to første som skriver en kommentar på dette indlæg og bagefter maile mig din adresse på mille1000fryd@hotmail.com

tirsdag den 12. april 2011

12.04.08




I dag er det 3 år siden jeg blev gift med manden min. Læderbryllup - ja det hedder det.
Tænk engang at der allerede er gået 3 år!
Vi har haft en meget afslappet 3-års bryllupsdag med hygge, kaffe og kage. Det lille hjerte er en lille gave fra manden og den pynter fint om min hals. Den store pige blev hentet fra børnehavebussen i det strålende vejr;) Så hun måtte ind i barnevognens ly sammen med lillesøster!
Aftenen har budt på lækker sushi i stearinlysets skær. Jeg har også haft et lille øjebliks kreatid og det er vidst meget godt, da der står poser med indkøbte kreasager alle vegne. Hvad jeg lavede kan jeg ikke afsløre!
At vi har 3 års bryllupsdag betyder også, at ældstebarnet snart bliver 3 år. Hun var nemlig med til bryllup for 3 år siden - inde i min mave i 38. uge! På Københavns Rådhus var vi det 5. par den lørdag formiddag, som blev viet. Der var altså 4 par før os og ud kom 3 gravide maver, så min svoger spurgte: "bli'r man pustet op derinde inden man går ud??"
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...