fredag den 22. oktober 2010

Store shoppedag...

Uhada det kan være dyrt at være på barsel;)
Men okay jeg er kommet hjem med en masse gode og nyttige sager - som altid;)
Jeg har fundet den skønneste lille Bambi - og så er det endda en Liberty Bambi! Den er i grøn capel med lilla kant. Den er lige til at stryge på og jeg tror den skal stryges på noget af Emmas tøj! Glæder mig til at se resultatet.
Jeg var også så heldig at få fingrene i H&M's 100% cashemere cardigans i deres børneafdeling. Et styk sort og et styk grå i str. 98 til datteren... ... ... og ligeså til moderen - hvilket held jeg er så petit, at str. 170 passer mig!
House Doctors nye gavepapir - eller nye ved jeg ikke om det er...jeg har bare ikke set det før. Elsker at pakke gaver ind og bruger det også rigtig gerne til 10.000 andre ting...

En skøn hæklet is-rangle fra Smallstuff. Vi skal til barnedåb i weekenden og den lille trunte der skal døbes skal have en is! Hvad hun ellers skal have ved jeg ikke endnu, da gaven selvfølgelig først skal findes i morgen...hvorfor være i god tid?

En bluse til hver!

Cremefarvet body fra Joha i den lækreste blanding af uld og silke...Jeg er totalt forelsket i den og det findes også i undertøj til små piger (hvorfor de ikke har lavet det i mor-størrelse er mig en gåde???). Behøver jeg sige, at jeg har bestilt undertøjet til min store pige?

Har altid været kæmpe fan af Milibes langærmede t-shirts - både disse med det fine hulmønster, men også deres striber. De holder bare til det hele!

De lækreste strømpebukser jeg indtil videre har haft til datteren fra MP. Grå med riller og sorte i uld. Så kan vinteren bare komme an...

Jeg er også gået i gang med projekt pakkekalender til min Emma på 2 år. Jeg har aldrig lavet sådan én til hende før, så i år skal det være. Men hun er nu aldrig blevet snydt af den grund. Sidste år fik hun hele to pakkekalendre - det er altså 48 pakker, men når både farmor og moster kommer med 24 hver, ja så siger vi bare 1000 tak.

Jeg ved ikke om farmor har lavet én igen i år, men jeg tror det - hun har lavet én hver jul Emma har oplevet.

Egentlig synes jeg det er fjollet, at jeg laver pakkekalender til hende, men jeg har jo tiden og synes det er så hyggeligt.

Indtil videre har jeg købt to små Margretheskåle i gul og grøn - altså de er helt mini miniature - I kender dem sikkert godt. De er til hendes lille køkken.

Jeg har også købt karklud, viskestykke og hæklede grydelapper hos Karen Klarbæk - det blir så yndigt i det lille køkken. Hvis jeg ikke havde pakket det ind allerede ville jeg vise Jer det.

Emma har en lille veninde som har en masse legetøj fra Maileg - kaniner og det er hun ret vild med, så nogle af gaverne bliver der fra.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle lækre fund du har gjort dig. Især det papir. Det tror jeg også jeg vil på udkig efter.

    SvarSlet
  2. Mmm.. shopping. Lækre sager du har fundet dig der. Rigtig fin bambi :) Og nogle af os kan nu ærge sig over at være knap så petit ;)

    SvarSlet
  3. Line - Det fine papir er bare så skønt, så afsted med dig:) tak fordi du kiggede forbi:)

    Anne - ja bambi er skøn, ikk? Har stadig ikke helt besluttet hvad den skal pynte på??? Nogle ideer?

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...