onsdag den 14. marts 2012

...



Posten kom med en mangelvare ... nye strømpebukser til den største af pigerne. Jeg har to favoritmærker indenfor strømpebukser og MP er én af dem. At netshoppen Mads & Mille netop havde dem på tilbud til under halv pris er jo bare endnu bedre og hvad finder jeg på bunden...en pose vingummibamser. Det var lige hvad jeg trængte til;) Nu har jeg i hvert fald spist dem, så håber ikke de havde tænkt det var til strømpebuksernes nye ejer.
Jeg har gjort aftenens middag klar og den står på kartofler, kylling og kærlighed. Nu står fadet klar i køleskabet til vi kommer hjem fra svømmehallen. Opskriften er fra irma krydderiet marts. Det så mere indbydende ud at tage billede af den færdige ret end den rå udgave.
Vi har fået en bogreol i stuen. Vi har faktisk ikke haft en rigtig bogreol i tre år fordi der ikke har været plads. Nu har vi hentet nogle af vores bøger ned fra loftet og støvet dem af. Elsker bare bogreoler, men studiebøgerne får nu lov at blive inde på kontoeret. Den nederste hylde er tom og manden mener alle mine krea sager kan være der?
Vi har stole til overs efter flytningen, men det ser nu meget hyggeligt ud med et læsehjørne. Kan ikke få mig selv til at smide brugbare ting ud?

1 kommentar:

  1. Hyggeligt hjørne med bogreolen, jeg er også vild med at have bøgerne fremme. Og MP strømpebukser er også en favorit her.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...