tirsdag den 6. september 2011

Der er meget at se til...



...i det lille hjem, når den der barsel har fået en ende.

I weekenden skulle der lige slæbes hvad der svarer til hvad et loftrum kan indeholde ud på Willemoesgade. Godt nok bor jeg på Willemoesgade, men jeg var ikke klar over, at mit loftrum indeholdte så meget. Heldigvis var der mange som købte mine ting og hjem-slæbe-turen var ikke helt så slem. Og hvad der så var endnu bedre var pungen fuld af tjente penge. Elsker loppemarkeder.

Barselslivet er byttet ud med studielivet. Det betyder åbenbart, at jeg ikke længere får taget nogle billeder! Men der er ikke så meget at tage billeder af andet end pigerne, så dem kan I se.
Clara smager lidt på verdenen, styrker sit immunforsvar til den dag hun får lov at komme i vuggestue, mens Emma bager nogle meget dyre sandkager til den nette sum af 1000 kroner. Tror hun elsker at sige tusind kroner, for der er meget som koster 1000 kroner for tiden.

De næste punkter på programmet er torsdagens undervisning om sundhedspleje og ta-da yngste bøllens 1 års fødselsdagsfejring på søndag. På søndag kommer hele familien til sushi og lagkage.

Må virkelig lære at tage det hele som det kommer og acceptere, at jeg ikke kan nå alt.

2 kommentarer:

  1. Årh altså de to yndlingsbøller der! Dejlige tøser, som altså bare lige so you know elsker deres mor over alt i verden. Også selvom der er nulermænd i hjørnet og ikke er ny-hæklede og hjemmesyede ting i skabet!

    SvarSlet
  2. Du har ret kære Anne! Tak fordi du lige skriver det igen-og-igen jeg tror jeg har brug for det;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...