Sider

tirsdag den 31. maj 2011

Gaveleg


Jeg er ret glad for gaver og jeg er ret glad for overraskelser. Så det var rigtig heldigt, at jeg var hurtig inde hos Pernille!
I dag modtog jeg den fineste lyseblå pakke med posten. Inden i gemte der sig fine sager. Sukkerblomster og sukkerhjerter. Øreringe. Stof med blomster og stof med ugler. Fint papir. Til og fra kort. Og en lille hama ugle.
1000 tak Pernille det var vel nok en herlig overraskelse=)

Gavelegen vil gerne fortsætte, jeg skal nu sende en gave retur til Pernille og måske der er andre, som er ligeså gave-glade som jeg er? Hvis du vil være med i gavelegen skal du blot være én af de to første som skriver en kommentar på dette indlæg og bagefter maile mig din adresse på mille1000fryd@hotmail.com

Kokostoppe

Jeg har bagt kokostoppe. Eller kokostoppe er måske så meget sagt, for selvom jeg efterhånden har forsøgt en del forskellige opskrifter bliver de ikke så toppede, som jeg huskede dem fra min barndom.
Men flade kokostoppe smager jo også godt - især med mørk chokolade på bunden og en god film på dvd'en. Hav en dejlig aften...

Ps. Hvis du lige ligger inde med en rigtig god opskrift på kokostoppe, som rent faktisk bliver til toppe, vil jeg meget gerne have fingrene i den...:)

Godmorgen


Godmorgen.
God Morgen. En god morgen betyder en god morgenmad. I dag er min gode morgenmad havregryn med friske, danske jordbær og en cappucino. Ganske simpelt.
Husk lige at smage de danske jordbær. Mums de er bare så søde, saftige, røde og duftende. Der bliver få af dem i år pga. nattefrosten i maj. Nyd dem.

mandag den 30. maj 2011

Loppemarked



Min lørdag blev brugt på loppemarkedet på Willemoesgade. Et meget populært og besøgt loppemarked. Derfor var det lidt svært, at komme til - specielt når man kommer med en barnevogn og så også lige skal holde styr på 3-årig.
Vi kom igen lidt senere på dagen, men det vrimlede ikke med loppefund.
Det blev dog til lidt til pigerne.
1# Lækker Rohde ballonnederdel i liberty. Emma har ikke haft særlig meget i røde farver siden hun var baby, så det er kærkomment i hendes garderobe.
2# Blød og fin cardigan i lys blå fra Selana til Clara - som slet ikke har blå i sin garderobe;) Men det har hun nu!
Jeg kan godt lide, når jeg finder lækkert børnetøj til ingen penge - de to lækkerier kom med hjem for bare 60,-.
Derudover fandt jeg en vinterjakke fra Ver de Terre, men den er til rens.

Blogger breakdown

Vi ved vidst alle efterhånden, at blogger har det lidt svært.
Men i dag kan jeg ikke skrive kommentarer hos mig selv - boksen kommer simpelhen ikke frem?
Derudover kan jeg ikke se mine søde faste læsere?

Nogen gode råd til hvad jeg kan gøre?


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 27. maj 2011

Gulerodskager med cream cheese frosting

Efterspørgsel på gulerødderne, så her kommer opskriften.
Opskriften er fra et magasin, som jeg selv fandt helt tilbage engang i 90'erne. Dengang var det nemlig ret moderne, at bage kager med enten gulerødder eller squash. Jeg lavede dengang en lille opskriftsbog og har siden hen redigeret lidt på ingrediens listen. I får min redigerede udgave, som er den jeg har brugt til kagerne på billedet

Gulerodscupcakes

300 g muskovadosukker
3 æg
3 dl olie
300 g hvedemel
1 tsk natron
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniliesukker
½ tsk salt
2 tsk kanel
1 tsk kardemomme
350 g revne gulerødder
100 g grofthakkede valnødder

Pisk muskovadosukker og olie cremet. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk undervejs. Bland hvedemel med bagepulver, natron, salt, vaniliesukker, kanel og kardemomme og vend det i dejen sammen med de revne gulerødder og valnødder.

Kom dejen i forme - 24 små eller 12 store.

Bag dem ved 175 grader i ca. 15-25 min.

Cream cheese frosting
200 g flødeost
200 g flormelis
100 g smør
Korn fra en vaniliestang

Rør smøret blødt, tilsæt flødeosten og til sidst sigtes flormelis i, så klumper undgåes.
Frostingen er bedst i sprøjtepose efter ½ time på køl, men man kan jo også, som jeg har gjort, bare smøre det på med en ske.

TIP! Kan man lide lidt ingefær, så smager det dejligt med en lille smule fintrevet frisk ingefær=)

MUMS og så god fornøjelse...

Willemoesgade loppemarked

I morgen - lørdag den 28. maj - er der loppemarked Willemoesgade.
Det er det hyggeligste loppemarked med masser af gode sager, kaffe, hjemmebag og snik-snak. Jeg har altid været ret heldig og fundet nogle gode sager - til en billig penge;)
Kom glad forbi...

Ps. Jeg sælger altså ikke noget, så det er kun til info og inspiration:)

torsdag den 26. maj 2011

Gulerødder...


...når de er bedst = Gulerodscupcake med cream cheese frosting! MUMS MUMS MUMS!
Emma var med som co-bager og undrede sig virkelig, om jeg nu havde mistet forstanden, siden jeg kom revet gulerod i KAGER??? Hun spurgte meget forsigtigt, om vi ikke bare skulle komme chokolade i;)
Det hjalp da hun fik lov, at komme en lækker lilla sukkerblomst på - selvfølgelig fra Julia;) og hun spiste sin kage med stor velbehag - gulerod eller ej.
Vi har nydt en torsdagsfridag alle 4 med et skønt vennepar og deres lille dreng. Vi havde store planer om en mindre hagesmæk produktion, som i 12 styk. Vi nåede 2;) styk og så har lige lavet en mere her til aften. Til gengæld har vi råhygget os, snakket, leget med vores børn og bare været - sammen. I dag er jo vores "søndag", når manden har skiftende arbejdstider.
Venneparret havde ingredienser med til pizzabagning og et væld af forskellige mini pizzaer kom ind på spisebordet i en lind strøm. Desværre var jeg så optaget af, at smage al den lækre mad, at jeg glemte kameraet;) men lækkert dét var det.

Heldige mig


Jeg er simpelthen så heldig!
Fordi jeg har nemlig vundet igen. Denne gang har jeg vundet de skønneste knapper inde hos sødeste Gaia. Jeg vandt to knapper, hvor jeg valgte den med 'HEJ' på og et E til Emma. Men sødeste Gaia synes da også lige, at jeg oveni skulle have et dejligt solgult C til min Clara! Tak det var bare enormt sødt og betænksomt!
Jeg er rigtig glad for de fine knapper og ved, at det turkise E skal på en hjemmestrikket vest - som selvfølgelig er Emmas vest.

onsdag den 25. maj 2011

Nydelse




Det siger vidst sig selv hvorfor Emma siger lige før sengetid, at hun også gerne vil holde fri igen næste dag.
Vi forstår jo at få det bedste ud af det bedste;)
Chokolademuffinen...den er spist for længe siden, men lækker dét var den...

tirsdag den 24. maj 2011

Fridag











Emma fik lige overtalt moderen til en lille fridag i dag. Hun skulle egentlig i børnehave i dag og på heldagstur. Men nogle jeans hun havde på i går har gnavet hende hudløs på indersiden af lårene=( Av av og da det stadig var rødt og meget generet her til morgen, ja så skulle der ikke meget overtalelse til jo;) For hun skal da ikke på heldagstur, når hun dårligt kan gå med tøj på...
Nu går det bedre - apotekets tjæresalve - normalt til røde babynumser - har gjort underværker og der er hud på lårene igen!
Lige nu sover yngste bøllen, mens ældste bøllen og jeg hygger med saftevand, latte, resterne af chokoladepåskeæggene (ja, flertal...hun fik 4 påskeæg!), tegnesager, tusser og Bolig Magasinet...elsker når der lige bliver et øjeblik, hvor jeg kan fordybe mig med kaffen og mit boligblad...lige indtil Emma spørger om hun må klippe i det!!! Så er det godt, at jeg har nogle gamle Alt for dullerne, som jeg ikke skal bruge til noget. Hun øver sig med en lille børnesaks, men skarp det er den altså - det er nok meget godt, at jeg kigger lidt væk;)
Om lidt skal vi have en lille frokost og så skal vi på legepladsen. For lårene har det jo bedre og der skal jo ske noget, når man har fridag...
Dejligt med en uventet fridag og hold da ferie, hvor jeg nyder, at vi kan. Bare sådan holde fri.

mandag den 23. maj 2011

Rugbrød vol. 2



Den der lille grumsede, mistænkelige masse aka surdej, som jeg viste i sidste uge, er blevet til det lækreste, saftigste rugbrød. Jeg har efterhånden bagt rugbrød i 7 år og det altid med surdej. Mange opskrifter er blevet afprøvet, men min yndlings og som jeg altid vender tilbage til er denne:

Hjemmebagt surdejsrugbrød
Til 2 rugbrød

300 g surdej:
3 dl kærnemælk
4 dl groft rugmel (200 g)
½ tsk groft salt

Dag 1:
300 g surdej
9 dl lunkent vand
2 spsk groft salt
200 g hvedemel
375 g groft rugmel
375 g knækkede rugkerner

Dag 2:
1 hvidtøl
1 spsk honning
400 g knækkede rugkerner
200 g hørfrø
200 g solsikkefrø

Rør kærnemælk sammen med rugmel og salt. Lad det stå tildækket med alufolie i tre dage ved stuetemperatur.

Opløs surdejen i vand sammen med saltet. TIlsæt hvedemel, rugmel og rugkerner, og rør det godt sammen. Dæk dejen til med et viskestukke, og stil den til hævning natten over ved stuetemperatur.

Kom hvidtøl i dejen, så den trænger igennem. Tilsæt honning, rugkerner, hørfrø og solsikkefrø. Rør godt i dejen, dæk den med et viskestykke, og stil den til hævning ved stuetemperatur i mindst 5 timer.

Husk at tage en klat dej fra - ca. 300 g - til næste bagning. Opbevar den i en beholder med låg på køl i op til 3 uger.

Fordel dejen i to forme (kan stærkt anbefale Eva Trios rugbrødsforme med silikonebælægning - aldrig noget rugbrød, som sidder fast). Glat overfladen med lidt vand. Lad brødene hæve i yderligere 3 timer.
Bag dem ved 200 grader varmluft i 1 time og 15 minutter.

Tag brødene ud af formene og lad dem dampe af før de vikles i fugtige viskestykker.

Enjoy og velbekomme...

Brunch


Det er altså et måltid jeg er særligt begejstret for. Især når man har været op i mere end 5 timer og klokken kun er 10.12...sammensætningen af små lækkerhedder, godt hjemmebagt brød og en veltillavet latte. Så kan dagen begynde - 5 timer efter jeg slog øjnene op...
Min mindste bølle er usædvanligt morgenfrisk og hendes forældre er slet ikke vant til, at færdes på benene på de tider af døgnet. Den ældste bølle har altid været en soveprinsesse og sover stadig gerne det halve af formiddagen væk;) Så det skal vi vidst lige have lært den mindste meget snart...
Kan B-mennesker virkelig godt få A-menneske babyer? Det troede jeg simpelthen ikke var muligt;););)

lørdag den 21. maj 2011

Tid

24 timer er bare ikke nok! Jeg føler mig konstant bagud på alle områder.
Selvom jeg er på barsel og burde have al mulig tid, så bliver min to do liste kun længere og længere. Der er ting, som bare kan skubbes. Men der er godt nok også meget, som giver mig enormt dårlig samvittighed, da jeg så gerne vil nå det hele.
I dag melder jeg mig lige ud af det hele i to timer - som i 2 timer. De to timer vil jeg fordybe mig i en brunch med en veninde, som jeg ikke altid føler jeg er der nok for. Men singlelivet og mor-til-2 livet er ikke altid så kompitabelt, som man gerne ville ønske det.

Hveder vol. 2



Bedre sent end aldrig;) Her er hvederne. Flere dages arbejde endte sådan. De var udemærkede, men jeg tror måske, at jeg havde skruet forventningerne helt i vejret og regnede med gudeagtige hveder.
Bedsteveninden, som var med til noget af bageriet fik sin halvdel med hjem og mine 12 blev fortæret af uventede aftengæster og sød veninde med datter, som også skulle smage de gode hveder.

torsdag den 19. maj 2011

Glimt











GLIMT af øjenguf.
1# Fantastisk lækker pung i de skønneste farver fra Annes hånd
2# Fyrfadsstager
3# Et udpluk af mine papirer - som jeg nyder, at anskaffe mig - men som jeg sjældent får brugt;)
4# Nomess Moma boxes - elsker farverne
5# Loppefunds tunika fra American Retro - gul og lilla er skønt sammen
6# Genbrugsfund - jeg er jo lidt Holly's fanastisk. Sengetøj, lækker sommerbody og leggings med blondekant
7# Jeg kan slet ikke få nok af magasiner, men jeg "glemmer" at læse dem. Det er for billedernes skyld
8# Bogstavet 'M' er vores bogstav - altså mandens og mit;)
9# Emmas ABC poster
10# Fin notesbog, som dejlig veninde havde med til mig en dag - fordi hun ved jeg elsker bøger jeg kan skrive i
11# Hæklet elefant fra Anne Claire Petit - én af Claras gaver fra hendes navngivningsfest

Jeg er meget visuel og jeg ser oftest med fingrene, hvilket indimellem har givet mig løftede pegefingre;) Man må fx ikke røre ved marmoren i Marmorkirken...hmm!