Sider

tirsdag den 11. oktober 2011

strikkedamer





I dag har Clara og jeg været til babyrytmik i Vanløse - vi har leget barsel og det er jo dejligt, når jeg som studerende har studiedage og kan bruge dem med min yngste bølle.

Da Emma var en lille baby boede vi i Vanløse og her gik vi til rytmik en gang om ugen. Jeg har ikke været derude med Clara før i dag, da turen er lidt lang selvom det bare er fra Østerbro. Men hvor var det bare hyggeligt. Vi mødtes med en fra min første mødregruppe, som også har fået barn nr. 2. Clara var dog "lidt for stor", da hun bestemt ikke gider ligge ned og lave sanglege. Så hun kravlede rundt og pillede ved de små babyer.

I lokalet ved siden af babyrytmikken holder strikkeklubben til. En masse ældre damer strikker og hækler og de lægger deres sager frem til salg for alle os mødre. Det er så billigt, at jeg måtte have et par ting med hjem.

Det fineste grå pandebånd til Emma med en fugl på knappen til bare 30,-! Hun bliver altid rigtig glad, når hun får noget nyt (meget mærkeligt, ikk';)) Så det havde hun på lige til hun gik i seng.

Så var der jo lige et tæppe i granny stripes. Måler ca. 1 meter x 1 meter. Fine farver og blot 75,- for hele herligheden. Man kan jo dårligt få garnet til den pris.

Det sidste billede er et meget blødt og lækkert halstørklæde i Emma-size.

2 kommentarer:

  1. Åhr, nogle fine sager. Og god pris! 75,- for granny stripes bliver i hvert fald svært at hamle op med. Som du selv skriver, så kan man dårligt få garnet til den pris - for ikke at snakke om arbejdslønnen ;-)

    (Troede i øvrigt lige, at du selv havde nørklet det hele og fik lidt stress over, hvordan i al verden man kan nå det med 2 børn OG en tur til Vanløse :-))

    SvarSlet
  2. Præcis deres priser kan være svære at hamle op med. Desværre er 90 % af det de laver strikket i akryl:/ Så det er med at slå til, når det er den ægte vare;)
    Kunne da ellers have været rocker-sejt, hvis jeg lige hæklede og strikkede samtidig med rytmik;) Må vidst acceptere at jeg kun kan lave én ting af gangen og det er jo helst at være sammen med mine piger;)

    SvarSlet