Sider

søndag den 5. september 2010

Pigeværelse og kreativitet

Det er rigtig hyggeligt, at indrette værelse til en 2-årig. Jeg har opdaget, at der er fugletema derinde, da jeg har lavet uro med fugle, billeder med ugler, fuglehus og så er der en wallsticker som et stort træ med fugle... Lidt sjovt det først springer i øjnene nu og ikke har været bevidst.
Jeg elsker at se børneværelser herinde i blogland - det er så hyggeligt at se hvordan andre indretter sig og giver deres børn en sjov verden.

Jeg har syet en "kage" til hendes lege-køkken. Det var lidt en sen aften indskydelse, så den er ikke så flot som den kunne. Men hun leger meget med den og synes det er sjovt, at der er velcro i mellem de to lag i lagkagen, så de kan sidde sammen og deles igen.

Har planer om at køkkenet skal udvides med nogle hylder på væggen - jeg kan bare slet ikke finde nogle fine nogle. Har endda kigget på adskillige lopper de sidste mange måneder. Har nogle bogkasser stående i str. 30x30 cm som jeg tror vil egne sig, men de er i råt træ og jeg har ikke lyst til at male mens jeg er gravid og får helt sikkert ikke tid de første par måneder, når jeg har født.

Tallerkenrækken til bøger har lige fået et lettere udtryk - den var tidligere fuld af bøger og det virkede faktisk ret voldsomt. Synes det ser mere let og luftigt ud nu - selvom det var godt at have et sted til alt det litteratur den unge dame efterhånden har fået anskaffet sig;)

Jeg vil vise lidt flere billeder senere, når værelset er tættere på færdigt - for færdigt bliver det nok aldrig;)

Hvordan ser Jeres børneværelser ud?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar