Sider

tirsdag den 31. december 2013

lidt af hvert

 Vi har nydt en skøn jul med familien og i aften står den på nytårsfest blandt venner og en masse børn. Jeg står for desserten og har kastet mig ud i en ny kage - spændt på at smage den og satser på, at få knipset et par billeder af den til bloggen. Den indeholder 300 g hvid chokolade fra Summerbird, fuldfed creme fraiche, en hel bøtte mascarpone og en masse andet lækkert.

Lige nu er der tid til sofahygge, strikketøj og afslapning inden det går løs i aften.

Hav en fantastisk aften og pas på Jer selv.

Godt nytår!

Kh.

/Mille

mandag den 23. december 2013

konfekt

Jeg har lavet lidt forskelligt konfekt i år. Det er nemt, at blive inspireret rundt omkring til en masse lækkerier. Jeg springer dog gerne over hvor gærdet er lavest, da jul ikke er lig med ferie her hos os. Jeg fandt nogle fine metalforme i Tiger med hjerter på og tænkte de kunne gøre sig godt til årets konfekt. Vi skal have konfekt med til julefrokoster i både min og min mands familie, så der skal laves en del, så alle kan smage.

Det er indtil videre blev til snebolde a la Carlas Café. Marcipan og nougat med hvid chokolade og trillet i kokos. Kugler hvor marcipanen er æltet med et stærk espresso shot og så faldt jeg over marcipan med chokolade og pebermynte, som jeg har drysset med fintmalet pebermynte bolche, så det nærmest er støv, men det knaser stadig. Jeg har syltet skallen af appelsiner og dyppet dem i mørk chokolade. De er virkelig blevet gode. 

Nå ja og så var der dem med lakrids ;) Men de nåede ikke engang ned i konfekt dåsen, da vi fik uventede gæster midt i konfektmageriet var det på sin plads med nogle smagsprøver ;)

mandag den 9. december 2013

madpakker igen

Jeg har været heldig, at få lov til at teste Kohberg's Kernegodt Rugbrød i vores madpakker. Ligesom rigtig mange andre børnefamilier står vi oftest sent om aftenen og smører madpakker til os alle fire, hvilket er lidt af en sur tjans der bare skal overstås. Vi smører frokost-madpakker til os voksne og morgen-madpakker til pigerne. 
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg laver spændende madpakker hver dag, men jeg elsker selv, at åbne en spændende og varieret madpakke, så jeg forsøger ofte at tænke lidt ud af boksen. Det er for det meste rugbrød vi alle har med eller rester fra aftensmaden. I Louisa Lorangs Madpakkebogen fik jeg udvidet min madpakke inspiration og vi er ved, at få os et par nye favoritter i madpakken.

Hvordan er madpakkerne hjemme hos Jer?

mandag den 25. november 2013

julefrokost 2013


I weekenden havde jeg min søster og hendes familie på besøg til årets første julefrokost. Vi nød blandt andet lækre og meget smagfyldte pølser, en virkelig god leverpostej og sylte fra Kokkens Favorit. Derudover fik vi to forskellige slags sild fra Kåseberga Fisk og selvom jeg normalt ikke er så vild med sild, så smagte de her faktisk rigtig godt.

Vores fire børn var meget begejstrede for den lune leverpostej med champignoner og bacon til. Min søster og jeg er naboer. Det gør det virkelig nemt at ses en hel masse - også på en mere afslappet måde, da vi ses mange gange om ugen. Vi har jævnaldrende børn og det er dejligt, når de også er i fuld sving med leg og spilopper.

mandag den 30. september 2013

efterår



Vi har nydt en dejlig weekend med smukt solskin over København. Der er så mange skønne og smukke steder, som vi alt for sjældent kommer forbi. Vi er ved at finde vores egen rytme i hverdagen og sætter virkelig pris på tiden sammen som familie.

Sidste uge var også ugen hvor jeg blev fastansat i mit job. Det har virkelig lettet en byrde fra mine skuldre, da tanken om jobansøgning, jobsamtale og nyt job virkede lidt uoverskueligt.

tirsdag den 24. september 2013

Savannah

I sidste uge var jeg inviteret til et virkelig fint blog arrangement der handlede om coop's produkter, Savannah. Savannah er produkter fra Afrika af høj kvalitet og sortimentet breder sig lige fra chokolade fra Kenya, økologiske vaniljestænger fra Uganda til koldpresset avokadoolie af kenyanske højlandsavokadoer. Vi fik lidt viden om coop's engagement i Afrika og herefter blev vi kastet i køkkenet med en masse lækre råvarer. Vi skulle lave noget med chokolade, noget bagt og en mousse. Det hele blev til sidst præsenteret og siden smagt. Lidt af et sukkerchok, men virkelig et lækkert et af slagsen. Med hjem fik jeg en papirspose med Savannah produkter til nydelse. Selv roserne på billeder er et produkt fra Savannah - de kommer fra Kenya.
Det var et super fint arrangement og det var spændende, at få lækre råvarer stillet til rådighed og lave lige hvad man havde lyst til.