Sider
▼
onsdag den 28. marts 2012
onsdage
Det har været en travl, men alligevel god dag. Jeg har skrevet eksamensopgave de sidste mange uger sammen med 5 andre studerende og i dag kunne vi endelig sætte et aller sidste punktum. Det giver en rigtig god følelse - så længe det varer, for om 14 dage står den på mundtlig eksamen:/
#1 Udsigten over Tagensvej fra 5. sal. Det er en speciel følelse at stå dér i en kanap ud over fortov og cykelsti, mens morgentrafikken bare suser afsted.
#2 Genskin i ruden af mine koralfarvede bukser - så er det forår....
#3 Fik lyst til hjemmebagte the-boller og satte en dej til hævning inden jeg hentede pigerne.
#4 Svigermor har givet en vinduespudsning, hvilket var ret tiltrængt og det er helt mærkeligt at de er så rene nu. Så tak til hende:)
#5 Man skal da fejre, at eksamensopgaven er klar til aflevering i morgen og hvad er bedre end is to go fra Paradis? Jordbær, mint og choko!
mandag den 26. marts 2012
forårskøb og lagersalg
Foråret er fuld af gode lagersalg og jeg får altid brug for lidt nyt i friske farver, når solen kommer tilbage efter en lang vinter. Nye jeans, kondier fra NB, grå sommerkjole i skøn kvalitet, sweat med pailletter på skuldrene, gul spand fra ikea til papirrullerne, forårsblomster i fuldt flor, et par nye ruller tape og bluse til yngstepigen i de fineste forårsfarver.
søndag den 25. marts 2012
pausen
Weekenden har været pausen i denne uge. Når job, studie og institutionsliv for to små bliver hektisk er det godt med en velfortjent pause. Der er blevet gået ture, leget på legepladser, besøgt venner, puttet på sofaen efter langt morgenbad, spist hyggelig frokost med madder, guffet kage, hæklet på det næste mac-sleeve sammen med en masse andre hæklende piger på Restaurant G.
fredag den 23. marts 2012
10 år
I går den 22.03.12 havde vi 10 års kærestedag. Tænk engang at vi har været kærester i så mange år. Vi fejrede det med en aften på Vespa, hvor vi fik lækker italiensk mad og god vin. Og så fik jeg 20 langstilkede røde roser af ham der er så sød;)
Vi snakkede om alt det der er sket i vores liv på 10 år og det er ikke så lidt endda, da vi har fået to skønne piger, vi er blevet gift, har boet tre steder fra 2-værelses i Vanløse til 5-værelses på Østerbro.
Tak skat.
onsdag den 21. marts 2012
just another day at school
...og heldigvis én af de gode af slagsen. For det kan kun blive en god dag, når klassekammerat har bagt popcakes til læsegruppen! Indeni var der banankage med chokolade og mums hvor var de bare gode, så tak søde Linnea;)
tirsdag den 20. marts 2012
fantastisk heldig
Blogland er jo et fantastisk sted!
Jeg var så heldig i sidste uge, at jeg vandt den flotte give away herinde og tænk at man kan være så heldig lige at vinde sådan en, når man lige står og mangler en kommode i teak. Vi har faktisk ledt på nettet siden vi flyttede, men befandt de sig i nærheden så blev de solgt for næsen af os.
Jeg havde forestillet mig den skulle huse ekstra overtøj, børnenes fodtøj osv, da vores hoveddør er lige midt i køkken/alrummet mangler vi virkelig opbevaringsplads. Men den blev lidt voldsom lige der, da køkken/alrummet også er et gennemgangsrum. Så derfor kom den ind i hjørnet i stuen og så har jeg fået lov at fylde den med garn, stof, sygrej, kreasager og så videre. Det er virkelig min skattekiste og jeg er helt vild med at trække skufferne ud og nyde synet.
lørdag den 17. marts 2012
mere leo in action
Yngstebøllen har på forhånd en forkærlighed for leopardprint, da hun har et par gamle leggings fra H&M i leoprint, som hun gerne sover sammen med. Så nu har leopardnederdelen formeret sig til tre styk. Den ser så sød i str. 86 og lille C har allerede taget den til sig.
lørdag og leoparder
Vi nyder en lørdag hjemme i lejligheden. Formiddagen er gået med at have god tid ved morgenbordet. Pigerne har fået et cirkustelt på værelset, som de fylder med puder, dyner og pixibøger. Emma er blevet hentet af farmor og farfar. De skal ind og se Rosa fra Rouladegade! Ellers skal hun bare forkæles lidt og have al opmærksomheden. Mens Clara sover middagslur i barnevognen på kontoret har jeg fundet symaskinen frem og syet leo nederdele efter megen inspiration inde hos Maiken;) Det er fløjl fra Stof2000, som jeg købte tilbage i januar og den er lækker blød.
Når vi får børnefri starter manden straks skruemaskinen og samler netop nu det sidste modul i vores klædeskabe. Glæder mig til det bliver færdigt. Vi er også startet lidt på en billedevæg i stuen, som jeg forventer vil vokse sig større og større eferhånden. Nå ja og kaffe skal der til på sådan en hjemmelørdag...
God lørdag derude...
Ps. Måtte også lige prøve de hjemmelavede bounty til fredags hyggen, de var så nemme at det er farligt at have kondenseret mælk i skuffen...
onsdag den 14. marts 2012
...
Jeg har gjort aftenens middag klar og den står på kartofler, kylling og kærlighed. Nu står fadet klar i køleskabet til vi kommer hjem fra svømmehallen. Opskriften er fra irma krydderiet marts. Det så mere indbydende ud at tage billede af den færdige ret end den rå udgave.
Vi har fået en bogreol i stuen. Vi har faktisk ikke haft en rigtig bogreol i tre år fordi der ikke har været plads. Nu har vi hentet nogle af vores bøger ned fra loftet og støvet dem af. Elsker bare bogreoler, men studiebøgerne får nu lov at blive inde på kontoeret. Den nederste hylde er tom og manden mener alle mine krea sager kan være der?
Vi har stole til overs efter flytningen, men det ser nu meget hyggeligt ud med et læsehjørne. Kan ikke få mig selv til at smide brugbare ting ud?
mandag den 12. marts 2012
Brug igen
Man smider jo ikke cashmere ud, vel? Jeg havde en cardigan liggende, som på mystisk vis var blevet lidt lille (sådan kan det ske, når manden vasker;)). Jeg har ikke fået smidt den ud og i går aftes blev den forvandlet til en lille pude på 30x40 cm. Jeg har syet en lille inderpude i bomuldsvoile med stjerner og fyldt den med bamsefyld. Nu mangler den bare 4 nye knapper, men jeg kan simpelthen ikke finde min æske med knapper? Nogen der ved hvor man kan købe knapper med liberty? Det kunne være lidt fint.
Når jeg havde symaskinen fremme - for første gang i evigheder fik jeg syet sengetøjet færdigt med neon gule tittekanter. Det er ikke fordi pigerne mangler sengetøj, men jeg synes printet er ret fint sammen med den stærke gule.