Sider

lørdag den 30. april 2011

Bro bro brille







Vores sommerhus ligger tæt på Korsør og så er det jo nærliggende lige at tage ud og se broen - sådan helt tæt på. Man kan stå under den og man kan også røre den. Lidt mærkeligt egentlig.
Det danske land er nu fint - især når solen skinner.

mandag den 25. april 2011

Påsken 2011














Påsken tilbringes i sommerhuset. Vi har bare slappet af og hygget. Lavet påskeæg og hoppet en hel masse, for det er bare sjov og ballade, når man snart bliver 3 år. Det er altså bare skønt sådan at komme lidt væk fra det hele. Man kommer i et helt andet tempo og så noget som sengetider, vasketøj og nullermænd glemmer vi let. Det skal mærkes at vi har ferie.
I dag har vi holdt den helt store påskefrokost med familien. Det er vildt at tænke på, at mine piger er 5. generation der kommer ud i stranden, hvor sommerhuset ligger.
Emma og Clara har været på æggejagt sammen med sin fætter og kusine, da påskehønen havde lagt 4 kæmpe store æg i haven. Selvom Clara kun lige har rundet 7 mdr er hun en opmærksom lille pige, så det var helt rigtigt, at påskehønen også havde lagt et æg til hende - det er da vigtigt, at hun ikke føler sig snydt - og hun var meget glad for at rasle med det fine papæg (chokoladerne ender det nok med at moderen eller storesøsteren spiser en fredag foran Disney Sjov;)). Der findes fine billeder af æggejagten, men dem tog jeg med min fars spejlrefleks! Sådan et er jeg ikke så heldig at eje...endnu;)

Rigtig dejlig påske.

søndag den 24. april 2011

Påskeferie



Der er gået totalt ferie i den her. Vi har været i sommerhus og det er altid lidt trist, når bilen er på vej hjem igen (men sådan er det, når man har en mand med skiftende arbejdstider). Vi ville alle meget hellere være blevet lidt længere. Den har stået på hyggge i familiens tegn og vi har haft fornøjelsen af dejligt selskab af mormor/morfar, oldemor/oldefar, moster/onkel og fætter/kusine.
Billederne er fra de gode Østerbro legepladser, hvor mini bøllen fik sin første sving tur på en baby gynge i torsdags. Og ja billederne taler jo for sig selv og jeg skal love for hun blev sur på sin mor, da jeg tog hende op igen;)
Håber alle har en dejlig påske(ferie) og håber, at jeg nu får lidt tid til at kigge forbi alle Jeres påsketraditioner osv...

fredag den 22. april 2011

Tulipaner



Er vild med forårets smukke bebudere. Især tulipaner og jeg kan altid lige have et dejligt bundt med hjem. Farverne er så rene og klare. De holder bare alt for kort.

torsdag den 21. april 2011

Skærtorsdags morgenhygge




Cappucino. Jordbær. Pandekager. Smilende æg. Dejlig morgen. Til en dejlig dag.
Bemærk min meget forårsaktuelle tallerken. Erantis stellet er gået i arv fra mormor til barnebarn. Det er utroligt så mange forskellige skåle og fade der følger med i sådan et stel. Mormor har samlet gennem mange år og aldrig brugt stellet ret meget. Det kom på til finere brug. Hos os er det blevet vores hverdagsstel. Man bliver helt glad over de spæde erantis og mindet om mormor.

onsdag den 20. april 2011

Tour de Kbh






















I dag har vi været på tur i København. Min veninde og hendes datter var med.
Vi fik set hvor dronningen bor med alle prinserne og prinsesserne.
Springvandet er stort, når man bare er 3 år.
Vi har hygget os, med cupcakes fra Agnes, på et tæppe i Kongens Have. Vejret har været fantastisk. Det er bare rigtig påskeferie.

God påske...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Forårsgodter




#1 Den mindste bølle skal lune sig i denne skønne merino cardigan hele foråret.
#2 Sandaler til Emma i en skøn cremefarvet lak. Hun ville sove med dem i nat;) Men dejligt er det, at hun er glad for sine ting. Men sur blev hun da moderen bestemte, at man ikke må sove med sandaler på!
#3 Nye basic tees også til Emma. Bemærk lige de fede chinos, som min søde veninde havde fundet og forærede Emma i går, da vi alle 3 mødtes til lidt isspiseri.

Fødselsdagsinvitationer







Der har været sving i den helt store invitation-produktion. Der er jo en lille pige, som snart fylder 3 år og det skal jo fejres med fest og ballade.
Jeg har hygget mig med bogstavsstempler og Djeco. Fordi Djeco laver bare de lækreste produkter til krea-børn (og ja i en alder af 27 må man gerne lade som om man er et barn;) for jeg elsker bare deres skønne sager). Farverne er skønne og Emma har selv sat klistermærker på...
Stempelpuderne er bare lige mine farver (altså der manglede måske lige en gul) og til den nette sum af 75,- for hele 8 farver...dét er altså billigt (eller billigere end Panduro i hvert fald).
Glæder mig til at fejre min lille store pige.

God dag derude - det bliver en fantastisk onsdag med solskin og glæde. Vi skal på Københavner-tur med dejlig veninde og datter. Pigerne vil se hvor Dronningen og Prinsesserne bor, så vi skal ind på Amalienborg. Måske også ud og sejle på kanalen og helt sikkert forbi Agnes til Prinsesse-cupcakes;)

søndag den 17. april 2011

Blog Award

Ihhh jeg bliver bare så glad ovenpå en alt for hektisk weekend, når jeg kommer herind i blogland og ser jeg har modtaget en dejlig Blog Award fra søde Anne. Hun har en fantastisk blog, som jeg elsker at følge.

Med awarden følger der en række spørgsmål:
1. Hvorfor startede du med at blogge?
Det startede i et baby-magasin, hvor en artikel handlede om nogle fine blogger-mødre. Så dem skulle jeg da lige se på og kort tid efter fulgte jeg lidt med hos rigtig mange skønne bloggere, men det var først da jeg gik på barsel i august 2010, at jeg kom i gang med min egen blog. Jeg blogger fordi det er en dejlig måde at føre "dagbog". En visuel dagbog med billeder af alt hvad jeg laver og en dag håber jeg, at mine piger kan se den.

2. Hvilken blogger følger du?
Uha jeg følger mange - der er bare så mange fine blogge og på barsel er det nemt lige at lure med;)

3. Favorit make-up mærke?
Jeg ejer kun make-up fra Tromborg og Clinique, så det må være favoritterne.

4. Favorit tøjmærke?
Jeg er ret begejstret for H&M (og det er pengepungen også som studerende mor til to;)). Jeg elsker tasker, støvler og jakker, så dér ligger mine favoritter.

5. Dit "må-ha'" make-up produkt?
Mineral pudder fra Tromborg og en mascara fra Clinique, som vaskes af med lunkent vand. Hov...og en blush fra Dior, så jeg ikke ser så bleg og træt ud i kinderne;)

6. Favoritfarve
Jeg kan ikke bare vælge én farve. For tiden er jeg ret glad for gul, pudder, koral, mint grøn, grå, lavendel og pastel lyserød.

7. Parfume
Chanel Mademoiselle

8. Favorit film
Jeg er altså ikke god til det der med at have en favorit af noget...synes jeg har set mange gode film - ser bare helst ikke splatterfilm eller sådan nogle totalt overnaturligt science fiction film.

9. Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
En dag vil jeg gerne til USA, da jeg har noget familie derovre. Jeg har aldrig besøgt dem, men jeg ved de har et lidt anderledes liv end vi har og det kunne være spændende at besøge dem. Turen skulle også gå til New York, LA og ja bare det hele vil jeg gerne se. En dag når pigerne er store nok til rent faktisk at få noget ud af det, så vil jeg gerne afsted.

10. Hvad glæder du dig mest til i den nærmeste fremtid?
Til min store datters 3 års fødselsdag den 2. maj. Ved ikke om jeg skal grine eller græde over det??? Det er så fantastisk, at hun vokser sig så stor og dygtig, men hvorfor skal det gå SÅ hurtigt ???(total mor-kliché kommentar)... Men jeg glæder mig til at fejre hende, se hendes glæde stråle i hendes øjne og give hende noget hun ønsker sig.

Jeg sender Blog Awarden videre til nogle søde bloggere, som alle har nogle fine blogge.

Vibeke (gladmedmad)
Asli (frøkenen og baronen)
Øglemor (Hverdagens Surdej)
Sandie (Nuttede Ro'bede)
Sara (Bournonville)
Barbara (Kærlig Hilsen B)

lørdag den 16. april 2011

En hektisk weekend


Det er hvad vi har. Når moderen melder sig til børnebazar i Remisen og manden jobber. Hvad så med pigerne? Den store har været venligst udlånt til dejlig veninde med mand og baby. Hun har set farlige dyr på Zoologisk Museum, hvis man spørger hende. Tak til de dejlig vennepar, fordi de vil være en del af vores liv og ikke mindst vores pigers liv. Vi glæder os til deres lille trold på blot 3 måneder også vil lånes ud.
Clara synes det var en anelse kedeligt ovre på Børnebazaren. Så føles 3 timer pludseligt meget lange.
Da det sluttede i Remisen kl. 16 skulle Emma hentes hjem fra den anden side af Rigshospitalet.
På hjemturen blev klokken tæt på sovetid og selvom jeg havde alletiders agenda om, at ingen skulle falde i søvn - ja så er det vidst ganske tydeligt, at alle faldt i søvn! Den mindste i den ene ende og den største i den anden og jeg kan love Jer de snorkede om kap;)
De er begge båret direkte ind i hver deres seng og har sovet lige siden, så der har været lidt tid til at svinge hæklenålen, men produktet er en gave, så den må jeg vise Jer en anden gang. Men fint det bliver det.

I morgen venter en ny dag i Remisen. Heldigvis sammen med min skønne skønne veninde, som jeg også har hygget mig med i dag. Det opvejer lige de 6 timer. Og indkomsten ja den er også ganske fin - omend den nok ikke bliver lige så høj i morgen. Godnat....

Ps. Bemærk lige hvordan en neon pink mor sko har sneget sig med på billedet og hvor vi dog matcher - mor og datter;)