Sider

mandag den 30. august 2010

Barsel - tid til alt det dejlige

Tænk sig ... at være på barsel ... hvilken dejlig mulighed for at nå alt det man ikke ellers lige når...

En times afslapning i sofaen med bog, hjemmebagt banankage og solskin på min kind - nyder stilheden og lillesøsters moslen i min mave.

Endnu mere skønt at tage i Remisen med min datter - indendørs legeplads på Østerbro og se hende tumle, kravle, hoppe og grine ikke mindst.


Min 2-årige datter er blevet helt vild med at lege frisør - og hun er heldigvis rigtig god, og meget forsigtig. Hun siger, at jeg har en hel masse "Bodeler-boks" i håret - aka modelervoks, som skal reddes ud.

Hav en dejlig mandag derude og nyd solen skinner...



onsdag den 25. august 2010

En dag til sylte, perler og hygge med min familie


Min debut som blogger sker i dag. Jeg har nu kigget med længe og nyder min daglige dosis af inspiration og skønne historier fra nær og fjern.
Jeg er på barsel - med lillesøster i maven. Min datter har sommerferie og blæsevejret giver os lysten til indendørs sysler.
Vi har syltet dejlig hindbær/blåbær syltetøj, som vi glæder os til, at smage i morgen på vores hjemmebag. Vi har også nået, at lave perleplader, samt en perleskål af de klassiske Hama-perler. Jeg skal blot have fundet et mere passende ildfast fad til projektet.
Hav en dejlig onsdag...